Navigation: Quicklink   
Start  >  Artikler  > ISPO 1986 Herbst
 
 Uploaded 18-05-03  
Artiklen bragt i Dansk Bjergklub nr. 4 - 1986, november 1986.



ISPO-86

Jan Elleby

Som altid blev verdens største sports-
artikelmesse (ca. 11 hektar udstil-
lingsareal) afholdt i München i september,
nu for 25. gang. Og hvad var der så af
nyheder? Først og fremmest hersker der
stigende forvirring om, hvilken normering
der i fremtiden skal bruges til vurdering af
bjergudstyr, efter at der i Vesttyskland nu
er indført en DIN-norm for bjergudstyr,
hvilket betyder at mange firmaer venter
med at lade deres produkter teste.

En af de større nyheder, der samtidig er
UIAA-godkendt, er Galaxy-rebet som Mam-
mut lancerer, det første enkeltreb der
opfylder kravene fra UIAA med kun 10 mm
diameter. Rebet holder 6-7 styrt og vejer
kun 63 gram/meter.

I øvrigt forsøger man nu på alle måder at
skære vægten af udstyret ned. Nu hvor
snart alle friktionsstøvler har selv-
klæbende såler går kravene nu på
komforten og vægten, og flere modeller er
kommet frem hvor man har sparet vægt i
mellemsålen og skåret støvlernes højde
ned, sågar til under ankelhøjde. En af
disse er La Sportivas nye model 'Mega'
som hermed er nede i 420 g pr. par. Eller
som de nye balletsko fra Hanwag og La
Sportiva uden snøring der kommer ned i
godt 200 g parret.

Af isenkram var der flere interessante ting
at finde hos DMM, som efter bruddet med
Clog for fem år siden har opbygget en
endnu højere standard på karabiner, klem-
kiler og meget andet isenkram, bl.a. en
letvægtskarabin på 200 kg/38 g til 49,-.
Sandsynligvis et mærke man kommer til at
høre mere om, nu hvor Clog er blevet solgt
til en anden koncern.

Efter at kuppelteltene har holdt deres ind-
tog på markedet for nogle år siden arbej-
des der nu på at lave større telte med
samme vindstabilitet. Wintergear/Wild
Country har lavet en bredere udgave af
deres Quasar som herved bliver et
rummeligt 2-pers. telt mens The North
Face har lavet en helt ny konstruktion til
deres nye model 'Pole Sleeve Oval' der,
trods det at det rummer 3-4 pers. er lige
så vindstabil som deres VE-serie; vejled-
ende pris ca. 5400,-.

Som sædvanlig var der mange flere
interessante ting end der er plads til at
beskrive her, men jeg har stadig 10-15 kg
informationsmateriale til rådighed.