Allerede på et tidligt tidspunkt har jeg haft en indre, ubevidst stræben mod bjergtoppe og andre høje punkter, omend det her i Danmark er en trang, der er temmelig svær at stille tilfreds. Allerede først i halvfjerdserne kunne jeg sætte min højderekord til 162m, idet jeg på en cykeltur Bornholm rundt lagde vejen forbi Rytterknægten, som er øens højeste punkt. Og selvfølgelig måtte jeg op i tårnet!

Denne højderekord fik lov at stå i nogle år, nærmere bestemt til juli 1975, hvor jeg for første gang forlod Danmark for en uges hytteferie i Norge. Med basis omkring tyve km udenfor Fagernes var vi her allerede langt oppe på fjeldet. Uden at anstrenge mig har jeg nok nærmet mig de små 1000m i højden, men selv om bjergene lå lige udenfor har jeg for det meste stillet mig tilfreds med at nyde synet. Ved et par lejligheder var jeg dog ude i baglandet for at tage lidt mere fat i bjergene, men jeg var alt for uerfaren til at danne mig et indtryk af det tidsforbrug som var nødvendigt for at nå op. Det var jo ikke noget man blot kunne gøre på et par timer, og snart måtte jeg vende om uden at have rykket bjergene synderligt nærmere.