Der begyndte efterhånden at blæse nye vinde over landet, idet jeg i 1980 tog på den første længere tur nordpå. Med en kammerat turede vi rundt i Dalsland og Finland indtil vi skiltes og jeg alene tog på vandretur i svensk Lappland. Det var en gevaldig oplevelse, og efter den sommer gik en stadig større del af min tid med at tænke på og planlægge den næste tur i bjergene.

Nu kunne Lappland jo være meget godt, men jeg havde da også både hørt og set et og andet om de landskaber der befinder sig små 1000 km syd for Danmark, og det skulle ikke vare længe inden jeg så Alperne nærmere ved selvsyn. Samme efterår var jeg på gymnasietur til Dijon i Frankrig, og da vi rejste hjemover hoppede jeg af toget i Mulhouse og var snart på vej mod Schweiz. Her rejste jeg rundt en uges tid sammen med to chilenere, og da vi kom til Grindelwald var vi alle tre så fascinerede af stedet at vi straks besluttede at blive et par dage. Jeg var bare ude for at suge til mig af indtryk mens Patricio, den ene af chilenerne, var nede for at studere Eiger Nordwand lidt nærmere med henblik på en senere bestigning.

Omend jeg aldrig så dem siden, fik jeg sidenhen et brev fra Patricio om, at det senere lykkedes ham at bestige denne frygtindgydende væg, og siden læste jeg i Mountain om flere førstebestigninger han havde foretaget på Antarktis.