Bjergåret 1987 begyndte på en lidt usædvanlig måde. Dansk Bjergklub havde nu et par år afholdt alpinkursus, men det var i år blevet aflyst med kort varsel da kursuslederen stillede for store krav til honoraret. Men to af kursusdeltagerne besluttede i stedet at hyre mig til at afholde et alpinkursus for dem. Og selv om jeg på daværende tidspunkt endnu ikke havde udviklet en kursusbeskrivelse for et alpinkursus og jeg kun fik to ugers varsel blev det alligevel et udmærket kursus, også selv om vi ikke nåede nogle toppe undervejs.

Alpesommeren blev ellers skudt sent i gang det år. Som jeg havde forudset havde Christoph planlagt sin sommer til anden side, men det var lykkedes mig at få en aftale i stand med Lars Folmer Larsen om et par uger i Zermatt inden vi begge skulle videre til ispo-messen i München - for to konkurrerende firmaer. To uger var dog ikke nok, så jeg tog først en uge til Chamonix. Jeg havde jo hørt så meget om det sted og fandt det efterhånden på tide at besøge det for første gang. Bjergbestigningen i Chamonix er generelt vanskeligere end i Wallis, og det var derfor perfekt at danne sig et førstehåndsindtryk på en solotur. Jeg fik således ingen bestigninger med hjem, men det var klart et sted jeg måtte tilbage til senere.

I Zermatt var vi generelt generet af dårligt vejr, og en overgang regnede det så meget, at byen blev afskåret fra omverdenen da stenskred dækkede både jernbane og landevej, samtidig med at de store vandmasser oversvømmede de lavest liggende dele af byen. Det kunne dog ikke forhindre os i at lave en bestigning af Dom i en af de få godtvejrsperioder, ligesom vi gjorde et hæderligt forsøg på at bestige Alphubel ad Rotgrat. Rotgrat er en meget ensom rute på et meget populært bjerg, men vi måtte desværre afbryde få hundrede meter under toppen, da vi kom ud i uforudsete vanskeligheder i klippen.