Dette år skulle bringe mig det store come-back til Himalaya, da det sammen med Per Bager endelig var lykkedes mig at stable en ekspedition sammen til Himalaya. Målet var det 8463m høje bjerg Makalu, og efter tilgange og afgange fra holdet var vi seks mand som skulle på eventyr. Det var derfor klart, at det var denne tur der ville sætte sit præg på året, som blev indledt med en fælles påsketur til Mönchsjoch i Berner Alpen. Her var vi dog som så ofte før set plaget af dårligt vejr, og det meste af tiden tilbragte vi med at grave teltene fri af de stigende snemasser. Til slut måtte vi evakuere lejren og trække os tilbage med hvad vi kunne have i rygsækkene, mens resten af udstyret forsvandt i sneen og nu er på vej mod Konkordia, indefrosset i gletscheren.

Det var dog kun få af os der havde fået en top med hjem fra den tur, så et par måneder senere tog jeg til Zermatt med Erik Storm på en forlænget weekend, hvor det så også lykkedes os at få en top eller to med hjem.

Efter disse forårsaktiviteter blev sommeraktiviteterne noget begrænset af både tidsmæssige og økonomiske årsager. Jeg følte dog jeg havde behov for en sommertur, da jeg i det forløbne år havde bemærket at min interesse for ekspeditionen var dalet. Jeg måtte derfor atter ud i bjergene for at få bekræftet min interesse, men selv om Rune gjorde et godt stykke arbejde med at hive mig op på flere toppe havde jeg svært ved at skaffe motivationen. Jeg fik ganske vist besteget min 42. firetusinder i Alperne, men fik alligevel ikke afklaret min motivation. Det måtte dog komme an på en prøve, så jeg besluttede at fastholde min plads på ekspeditionen.

Makalu blev en stor oplevelse. At være af sted i to en halv måned med bjergbestigning for øje kræver noget helt specielt af et team, og vi fik mange gode oplevelser sammen. Desværre dog også en enkelt som vi helst ville være foruden. Vi mistede nemlig en mand på turen, og ikke bare hvem som helst, men Per Lyhne, en af mine bedste venner og bjergkammerater, som sov stille ind en rolig nat i Camp 1. Og trods mine genoplivningsforsøg slukkedes livets gnist i Per. Ekspeditionen blev afbrudt kort efter, og hvor de andre besluttede at flyve ud med helikopter valgte jeg at gå ud alene sammen med køkkendrengen. Vi nåede Camp 3 i Makalu La som det højeste punkt, 7400m, og jeg selv fik flyttet min højderekord til ca. 6800m i Camp 2.