Efter den tragiske tur til Makalu i 1997 havde jeg ikke nogen ambitioner om at foretage mig noget særligt i bjergene, jeg var i hvert fald ikke indstillet på at det skulle være nogle særligt udfordrende ture. Men på en måde havde jeg det alligevel meget godt med det, for selv om jeg ikke havde lyst til udfordrende ture havde jeg stadig lyst til at gå i bjergene, og det var en dejlig bekræftelse på, at for mig stikker livet i bjergene dybere end som så. Og da jeg ikke søgte nogle bestemte bjerge valgte jeg bevidst at planlægge lettere ture i år som ikke krævede en makker, lidt som i de gode gamle dage i starten af 80'erne.

Det gav mulighed for andre til at komme ind på scenen. Min gamle skolekammerat Ole inviterede et par gange på en biltur sydpå, men mens den første tur til Provence fungerede meget godt, selv om der blev tilbragt lidt for meget tid i bilen, gik den anden helt skævt. Jeg havde ladet mig lokke med på sommertur i Alperne ved udsigten til en gratis kørelejlighed, men selv om turen begyndte meget godt gik samarbejdet til sidst helt op i sømmene, og det endte med at Ole kørte hjem alene i vrede. Heldigvis kunne jeg dog drage fordel af min hjemmebane, og ovre i Saastal fandt jeg Erik Storm, som jeg kunne køre hjem med. Så jeg fik da alligevel en enkelt top samt en billig hjemtur.

Også en anden fyr trådte ind på scenen dette år, nemlig Allan Hilliger, som umiddelbart havde ganske ambitiøse planer om kommende bjergture, men som snart skulle vise at svare til sit kommende tilnavn Piv. Hvilket han fik god lejlighed til på den første tur, en forsommertur til Gasenried, hvor hyttetilgangen blev umuliggjort af dyb og blød sne. Men så var vi til gengæld noget heldigere med forholdene da jeg i efteråret undtagelsesvis kunne tage tre uger fri, som jeg ville bruge til at recognoscere nogle af de områder i Wallis jeg endnu ikke kendte. I princippet var det en stribe vandreture med en lejlighedsvis topbestigning undervejs, og sådanne ture kunne jeg godt forsvare at tage ham med på. Men det skulle også vise sig, at han ikke skulle med på mere krævende ture, da han uvægerligt vil rode sig ind i en situation han ikke selv kan rode sig ud af.