Jeg var så småt ved at komme økonomisk ovenpå igen efter Makaluekspeditionen og var begyndt at overveje en ny ekspedition, da jeg pludselig blev stillet overfor et tilbagebetalingskrav på over 200.000 kr. fra min A-kasse, idet de mente at planlægningen af Makalu-ekspeditionen var at betragte som fuldtidsbeskæftigelse, hvorfor jeg pænt skulle betale halvandet års understøttelse tilbage. Jeg ankede selvfølgelig sagen, men indtil der faldt en afgørelse blev udbetalingerne suspenderet, og jeg måtte lægge ekspeditionsplanerne på hylden igen.

Det trak derfor op til endnu et år uden de større bjergaktiviteter, så derfor slog jeg til da jeg fik tilbud om at komme på bjergklubbens påsketræf i Buis-les-Baronnies. Jeg fik ganske vist ikke klatret så meget, men det var rart at komme lidt væk fra de hjemlige problemer.

Jeg gik dog stadig med latente planer om en kommende ekspedition og begyndte derfor at lave kortere ture med potentielle kommende deltagere. I forsommeren var jeg atter i Gasenried med Anders Gimand. To gange det foregående år havde vi forsøgt at komme op og lave ture fra Bordierhütte, men begge gange var vi blevet forhindret, første gang på grund af sneen og anden gang fordi Piv kom på tværs. Men denne gang var han ikke med, så vi burde have en chance. Men nej, selv med ski på sank vi i til bunden i den dybe sne, og endnu en gang måtte jeg tage derfra med uforrettet ærinde. I stedet tog vi ud for at se laviner i Goms!

Frederik Rostrup var et andet potentielt emne, og med ham var jeg et par uger i Zinal om sommeren. Vi fik her lavet et par fine ture sammen, men i takt med at min sag med A-kassen trak ud var det svært at bevare optimismen. Vi fik dog syn for sagn for, at vi fungerede ganske godt sammen. Sommeren sluttede med et besøg hos Christoph. Der var total solformørkelse over München, og det var en kærkommen lejlighed til at kigge forbi. Og så kunne jeg jo lige tage et par toppe med nu jeg var der.