Jeg koncentrerer normalt mine officielle ferieuger omkring en enkelt ferie, der som regel finder sted i løbet af sommeren, og kun en sjælden gang har jeg fordelt mine fem uger ligeligt på to forskellige ferier. Men i år koncentrerede jeg min ferie på fire uger på én og samme tur, og det var primært økonomiske årsager, der lå til grund for denne beslutning. For aldrig havde jeg været så langt væk som Australien før, så for at kunne forsvare denne store udgift var det naturligt at jeg satte rigeligt med tid af, når nu endelig jeg havde rejst så langt væk. For ikke bare måtte jeg tage en overnatning i flyet mens vi fløj østpå med 900 km/h, jeg måtte faktisk tage to nætter i flyet inden vi kunne lægge an til landing i Brisbane.

Siden 2010 havde jeg taget højde for, at jeg skulle bruge en del af min ferietid sammen med Paul fra Australien, da han var den første fyr jeg lærte at kende, med hvem jeg kunne dele alle mine tre interesser for både bjergbestigning, bondage og løb, hvor vi både i 2010 og i 2011 havde løbet hel- og halvmarathon sammen i Tyskland og derefter taget på bjergvandring og -bestigning i Schweiz. Og da jeg tidligere har beskrevet nærmere hvad 2012 havde bragt mig (og os) på løbefronten da vi begge løb med i Sydney Marathon vil jeg her kigge nærmere på den smule vi fik lavet sammen i bjergbestignings henseende.

For i takt med Dansk Bjergklubs hensygnen er mine kontakter til bjergklubben og dennes gamle medlemmer svundet ind til stort set ingenting. Derfor er det godt, at jeg stadig har en god kontakt med Paul fra Australien, til trods for at afstanden er lige vel stor. For Paul er også af den gamle skole, der ikke har noget imod at bruge sin krop for at kunne se tingene lidt fra oven. Jeg havde egentlig tænkt på at vi kunne have besteget Mount Kosciuszko sammen, hvilket er Australiens højeste bjerg, men ifølge Paul var det ikke noget videre attraktivt bjerg, da det bare var et mere eller mindre tilfældigt højdepunkt på en stor slette.

I stedet foreslog Paul at vi besteg Mount Warning, som er den resterende keglestub af en ældgammel vulkan, som engang havde været væsentligt større, og hvor der i dag kun er et bakkedrag, der viser omridset af hvor vulkanen i sin tid har stået, og så altså den centrale keglestub, som er resterne af det rør, hvorigennem lavaen flød ud, og som er mere fast klippe, da har modstået årmillionernes erosion. Det bjerg mente Paul var meget mere spændende at bestige, og selv om han selv havde besteget det for en del år siden gjorde han det gerne igen. Og det var faktisk en interessant tur op, hvor regnskoven ved foden gradvist blev afløst af smalle og stejle stier, som til sidst endte i en stejl klippetop, som vi ved hjælp af et stålkabel kunne klatre op ad for til sidst at nå toppen og den flotte udsigt.

Herudover havde jeg også en række mindre ture, en tur til New York gav mig blandt andet en uge i Seattle og en dag i regnskoven der, og en weekend i Oslo bragte mig blandt andet op på Holmenkollen. To ture til Sankt Helene gav gode dagture til Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, og selvfølgelig var der også de faste vandreture til de svenske vandrestier, i disse tilfælde en vandretur til Sandhammeren i Sydskåne med Allan samt en gentagelse af vandreturen til Hallandsleden med min gode ven Pete fra Nordengland.