Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Bjerghytter  > Braunschweiger Hütte
 
 Uploaded 30-04-07  

Braunschweiger Hütte    2759m

Udgangspunkt for bestigning af bl.a. Wildspitze og Linker Fernerkogel samt Mainzer Höhenweg.
Pasovergange: Over Pitztaler Jöchl (3001m) til Ötztal.
Bygget: 1892
Kapacitet: 121 personer
Vinterrum: Ja, aflåst med AV-lås
Ejer: DAV sektion Braunschweig
Telefon: +43 (664) 5353 722
Mail: office@braunschweiger-huette.at
Tilgang fra Mittelberg: Fra Mittelberg (1740m) følger man grusvejen op gennem den øverste del af Pitztal. Efter en halv time passerer man materialbanen, med hvilken man efter aftale kan få fragtet sin rygsæk op til hytten. Grusvejen bliver nu til en sti, der fører frem til den stejle bjergskrænt op mod hytten, 45 min. Man fortsætter ad stien, der i store serpentiner fører op til hytten, uden mulighed for at gå forkert, 2 timer. Ialt 3 timer fra Mittelberg, 2½ time i nedstigning.

Tilgang fra Pitzexpress: Fra topstationen på Pitzexpress (2841m, bjergbane fra Mittelberg) stiger man ad en god sti under en stolelift mod SE ned over morænefladerne og frem til kanten af Mittelbergferner. Man krydser i ca. 2680m den her normalt tørre gletscher i østlig retning, idet man tager sig i agt for eventuelle gletscherspalter. På den anden side fortsætter den gode sti, der holder højden mod NE under Karlesferner inden den i zigzag stiger op mod Braunschweiger Hütte. Ialt 1 time fra Pitzexpress og det samme retur.

Tilgang fra Sölden via Pitztaler Jöchl: Fra Sölden med bil (afgiftsbelagt vej) eller bus til parkeringspladsen nedenfor Pitztaler Jöchl (2780m). Herfra følger man den markerede sti der fører op langs med foden af Polleskogels E-grat. I toppen af den lille morænedal holder man til venstre og når Pitztaler Jöchl over sne, 3001m, ½ time. På den anden side fører stien ned over nogle brede klippeterrasser og i mageligt fald ned til hytten, ½ time. Ialt 1 time fra parkeringspladsen og det samme retur.

Tilgang fra Rüsselsheimer Hütte: Fra Rüsselsheimer Hütte fører Mainzer Höhenweg på ca. 10-11 timer over den sydligste del af Geigenkamm frem til Braunschweiger Hütte. Cirka midtvejs bestiges Wassertalkogel, der med 3247m er denne alpine bjergvandrerutes højeste punkt. Nærmere information om denne rute findes under rutebeskrivelserne for Wassertalkogel.



Interne links:

Hytteindex
Guide Innere Schwarze Schneide
Guide Linker Fernerkogel
Guide Polleskogel
Guide Wassertalkogel
Guide Wildspitze
Guide Hinterer Brochkogel
Guide Petersenspitze
Galleri: Mainzer Höhenweg
Eksterne links:

Braunschweiger Hütte
Turistinformation Pitztal
Pitztaler Gletscher