Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 19. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  Lene Gammelgaard i KRONSJ Søndag, 19.11.00

I denne søndags udgave af programmet KRONSJ på P3 var det Lene Gammelgaard som sad i den varme stol. Jurist, psykoterapeut, foredragsholder med videre, og altså også bjergbestiger, idet hun i 1996 var første danske kvinde på Everest, som deltager på en kommerciel ekspedition. Og det har altid været til overraskelse for mange, idet Lene ikke havde nogen kendt karriere indenfor bjergsporten forinden. Op til ekspeditionen forlød det blandt andet at hun havde været på Montblanc i Alperne og Island Peak i Nepal, men det at have "været på" et bjerg betyder jo kun at man har gjort et forsøg på den nævnte top. Men serveret for medierne lægger det jo grund for en ganske anden fortolkning. Lene har ganske vist medgået at hun ikke har været på toppen af Island Peak, men at det skyldtes at hun måtte vende om, da hun havde glemt sit kompas. Men at glemme sit kompas på en bjergtur tyder netop på manglende rutine, omend ruten på Island Peak (som jeg besteg i 1990) er temmelig indlysende og af en beskaffenhed hvor hverken kort eller kompas er nødvendigt. Ligeså blev Lene i sin tid 'berømt' i Chamonix, da det trods tre forsøg ikke var lykkedes hende at bestige Montblanc. Men en forklaring på dette misforhold mellem udlæg af fakta kunne anes i dagens interview, idet Lene blev foreholdt en temmelig nedsablende kritik af hendes kommende bog, citeret fra Berlingskes boganmelder. Men Lene mente det var en fremragende kritik, og herved er vi nok ved at nærme os sagens kerne, idet Lene jo er en udpræget optimist som forsøger at få det bedste ud af alting, ikke bare for hende selv, men også i de kurser hun afholder. Kan det mon ikke tænkes at det er denne optimisme som gør det nemt for hende at 'pynte' på resultatet så det fremstår bedst muligt? Det var dog formildende at høre hendes udtalelse om at det mere var oplevelsen ved bjergbestigningen end præstationen som sådan, som betød noget for hende, men man kan så blot undre sig over at hun kun sporadisk har været i bjergene siden. Den ægte bjergbestiger kan nemlig godt forstå at værdsætte et bestigningsforsøg, uanset om toppen nås eller ej, og man behøver derfor ikke føre sig frem med misvisende informationer. Og en bestigning af Everest er en enorm præstation, uanset på hvilken måde den har fundet sted.