Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 29. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  Shaft - a real baaaaad mutha'fucka' Onsdag, 29.11.00

Samuel L. Jackson spiller titelrollen i den nys opsatte film Shaft, og trods anmeldernes udtalelser om at han ikke er helt tro mod den originale Shaft, spillet af Richard Roundtree i begyndelsen af 70'erne måtte jeg ved selvsyn konstatere at Samuel spiller rollen fremragende. Flabet, grænsende til det øretæveindbydende, forfølger han sin sag indtil retfærdigheden endelig sker fyldest. Måske ikke altid efter reglementet, men det virker og han får sin mand til sidst. Og i mellemtiden kan vi nyde de mange episoder der opstår når nogen tilfældigvis kommer i vejen for ham. Peoples, den lokale narkoboss, bliver uden eget ønske blandet ind i sagen, og man får næsten helt medlidenhed med ham når først tingene falder sammen om ham. Men intet er for stort til at standse Shaft, eller for den sags skyld for småt, som i den scene hvor han fortæller en ung fyr at han skal holde fingrene fra en anden dreng, på hans eget sprog! Ganske vist er det vildt urealistisk at der bliver fyret snesevis af skud mod Shaft uden at han får så meget som en rift i sin Armani-jakke, men hvad, det er jo blot en underholdningsfilm. Og underholde - det gør den!
         
http://www.shaft-themovie.com/ Link ikke længere aktivt!