Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 28. feb. 2001
 
Index    Dette tema 

  Digital identitet Onsdag, 28.02.01

For seks år siden var det temmelig nørdet at beskæftige sig med Internettet, og for bare tre år siden var det stadig usædvanligt at have en emailadresse. Men i dag har stort set alle en emailadresse, enten hjemme, på arbejdet, eller på en af de mange gratis og reklamefinansierede emailudbydere. Og nu hvor det ikke længere er sejt at have egen emailadresse drejer det sig fremover i stedet om at have sit eget domænenavn. Og denne fremtid er i går aftes blevet nutid for mig selv, efter at jeg for alvor tog mit domænenavn viaalpina.dk i brug. Nu behøver jeg ikke længere blot have en hotmail-adresse; viaalpina.dk er min fremtidige digitale identitet. Flere har spurgt hvorfor jeg ikke har valgt viaalpina.com i stedet, men selv om jeg som oftest foretager mine friluftsaktiviteter i udlandet er det trods alt stadig væk Danmark som er mit hjemland, og derfor er .dk det logiske valg. Der er i dag rige muligheder for at registrere sit eget navn til en billig penge, og et af de mest progressive firma ud i digital identitet er det danske firma speednames.com som kan tilbyde mere end tohundrede forskellige 'efternavne' til domænenavnet. Så der burde være noget for enhver smag.
http://www.speednames.com

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.