Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 4. mar. 2001
 
Index    Dette tema 

  Hvem er byens bedste? Søndag, 04.03.01

I denne mørke tid er det højsæson for prisuddelinger og andre anerkendelser. Og med den lidt højtravende Danish Music Award netop overstået vil det nok være på sin plads at komme lidt ned på jorden igen. Alt Om København forbereder nemlig i øjeblikket en stor afstemning om byens bedste steder. Der er hele 61 kategorier at vælge imellem; fra den ydmyge pølsevogn til den ekstravagante restaurant, fra det bedste band til den bedste bartender, og fra det bedste morgenværtshus over bedste skobutik til bedste sted at tage svigermor med, og det er muligt for alle og enhver at indsende sin egen nomination til konkurrencen. Der er allerede nu indsendt over tusinde nomineringer, blandt andet er min lokale Cafe Bopa nomineret til Byens Bedste Score-sted for "den mest lumre stemning hver fredag/lørdag efter kl.24", mens slikbutikken i Imperial er nomineret til byens bedste for "det er det eneste sted i byen, hvor bland-selv udvalget ikke får en jyde til at længes hjem". Der er åbent for indsendelse af forslag frem til 20. april, hvorefter en jury vil udpege de fem bedste i hver kategori, som går videre til den endelige afstemning. Indtil da vil der en gang om ugen blive udtrukket 25x2 biografbilletter blandt dem som har indsendt nomineringer.
http://www.byensbedste.aok.dk

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.