Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 7. maj 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tabeller om u-landene og meget mere Mandag, 07.05.01

Når vi tænder for vandhanen, forventer vi rent vand. Vi drikker et glas og tænker ikke nærmere over det. Men det burde vi måske. Rent drikkevand er ikke en selvfølge for store dele af Jordens befolkning, og det kan ved selvsyn konstateres på websitet www.udviklingstal.dk, som bl.a. Danida står bag. Websitet rummer omfattende kort- og talmateriale om verdens lande med focus på u-landene. Først og fremmest kan man se tabelafsnittet i dansk oversættelse til den årlige udgivelse 'World Bank Atlas' fra Verdensbanken. Det er her blandt befolkningstal og økonomiske tal, man også finder tallene for adgangen til rent drikkevand. Under punktet "Tal, kort og figurer" finder man bl.a. tal for udviklingen i verdens befolkning, de enkelte landes bruttonationalprodukter og energiforbrug. Det er også muligt at se, hvor mange der lever for under 1 dollar om dagen, og hvordan udviklingen er i antallet af TV pr. 1000 indbyggere. Derudover finder man oplysninger om FN, ordlyden af forskellige konventioner samt en glimrende samling links til andre websites, der beskæftiger sig med den verden, vi lever i. Og nu er der også et link til den side herfra.
http://www.udviklingstal.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.