Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 22. maj 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Der er sommer på vej Tirsdag, 22.05.01

På vej til arbejde i dag hørte en velkendt hvinende fløjten fra det høje. Mursejlere. Det var faktisk en flot majdag med sol fra en klar himmel, og lyden af mursejlerne var lige det der manglede for at fuldende billedet. Når mursejleren er kommet er det et sikkert tegn på, at nu er sommeren på vej, og jeg begyndte allerede at se frem til de kommende måneder, hvor sociale aktiviteter rykker udendørs, og de små lumre lejligheder for en stund bliver forsaget til fordel for det høje rum omkring grillen. Jeg måtte da også lige senere på dagen checke efter, om ikke også Pavillonen i Fælledparken nu havde åbent. Her i denne store oase på Østerbro har jeg tit og ofte siddet i det grønne og nydt en kølig fadøl. Selvfølgelig, jo, der var åbent, så mon ikke jeg vil være at finde her på et tidspunkt i den lange himmelfartsferie, hvor jeg af forskellige årsager er 'tvunget' til at være i byen.
http://www.pavillonen.dk Det ønskede link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.