Med afslutningen af sommertiden den forgangne weekend er det også ved at være slut med at kunne foretage dagens løbetur i dagslys. Med andre ord er det på tide at droppe de mørke farver i træningstøjet og gøre sig synlig når man løber på gader og stræder. Alligevel finder jeg det noget overraskende, hvor mange som forsøger at 'gemme sig' når de er ude at løbe i mørket. Der er efterhånden ingen som løber med refleksvest mere, og noget så banalt som at tage en hvid eller lys trøje på er åbenbart også tabu for de fleste. Og således går det, som på aftenens løbetur i Fælledparken i går. Jeg kender jo ruterne og behøver derfor ikke nødvendigvis oplyste stier - der er jo alligevel rigeligt med strejflys i byen i forvejen. Men den løber som kom imod mig, og som jeg var på nippet til at løbe ned, havde jeg ikke kunnet se før i sidste øjeblik, og jeg klarede med nød og næppe frisag med en undvigelsesmanøvre. Med lyse tights og en hvid T-shirt burde jeg da være til at få øje på, men fyren her forblev ikke andet end en mørk skygge i mørket. Tilsyneladende er der mange som tror, at blot de har en diminutiv refleks på løbebukserne, er den hellige grav vel forvaret. DET ER DEN IKKE! En refleks ses kun ved direkte lyspåvirkning, og især på dårligt oplyste steder finder jeg det tåbeligt at man ikke klæder sig synligt og fornuftigt. Når man løber i mørket kan man aldrig blive synlig nok, og mere end én gang har jeg været ved at blive kørt ned, også selv om jeg har løbet over for grønt i en fodgængerovergang iført både refleksvest og neongul træningsdragt. Et er, at en kollision med mine hundrede kilo kan være ubehageligt for begge parter, men næste gang er det måske min løbekammerats trettenhundrede kilos SportsVan der venter rundt om hjørnet. Og så er det ikke den, der får bulerne!