Den 28. august udkom rapporten '2020 Global Food Outlook', udgivet af den internationale forskningsgruppe International Food Policy Institute. Ifølge denne rapport vil store dele af verden til den tid være i stand til at producere mad nok til at dække behovet i sin egen befolkning. Blot ikke i Afrika syd for Sahara. Her forudser rapporten, at antallet af underernærede børn i værste fald vil blive fordoblet til små 50 millioner. Men sådan behøver det ikke at være, siger Abdulaye Niang, seniorrådgiver i ECA, FN's økonomiske kommission for Afrika. Han mener at Afrika selv kan, hvis Afrika vil. Det handler om at samarbejde og om at bruge sine ressourcer. "Problemet er manglende politisk vilje til at prioritere vor evne til at brødføde os selv. Landbrugspolitik har aldrig været højt på den politiske dagsorden. Vi kan selv tage beslutningerne. Vi kan bryde afhængigheden af omverdenen, hvis vi vil. Vor afhængighed bygger på råvareeksport. Sådan har det været siden kolonitiden. Vore råvarer forarbejdes i Europa, USA og Østen. Vi importerer de færdige produkter, vi selv har leveret råvarerne til - 80% af os går i importeret tøj. Det samme sker med vore landbrugsprodukter. De forarbejdes i andre verdensdele, hvorefter vi spiser vor egen dåsemad." Abdulaye Niang taler om sit hjemland Mali. 60% af landet er ørken. 40% kan dyrkes, men kun halvdelen bliver det. "Vi kan teoretisk set brødføde store dele af Afrika med ris", siger han. "Men vi importerer ris. Der vil ikke ske ændringer før vi afviser at være afhængige af omverdenen," siger han og afslutter: "Lad os prøve et tankeeksperiment: Hvis Afrika i morgen indstillede al eksport. Olie, guld, uran, diamanter, kaffe, kakao osv. Alt. Der ville ikke gå 14 dage før I i de rige lande var parate til realitetsforhandlinger om fremtidigt samarbejde."