Det var ikke en helt tilfældig opfindelse. Men det var afgjort en opfindelse der fik en uventet løbebane. For 30 år siden - plus/minus en måned eller to - satte en beskeden datalog ved navn Ray Tomlinson, som arbejdede i ingeniørfirmaet Bolt, Beranek & Newman (BBN) i Cambridge, Massachusetts, sig ned ved sin computer og skrev et relativt simpelt program, der gjorde det muligt at sende elektroniske beskeder fra én computer til en anden. Siden da er e-mail blevet så fast en bestanddel af mange menneskers liv, at det er svært at forestille sig tilværelsen uden. På nogle måder er email blevet det ultimative medium gennem hvilket mennesker bruger computere - til at organisere diskussionsgrupper, levere nyhedshistorier, bekræfte køb, oplyse om opdateringer af websider eller spille skak. Takket være alle disse anvendelsesmuligheder har alene antallet af emails antaget overvældende proportioner. Det synes klart, at email ligesom andre tidligere teknologier ikke blot har erstattet en måde at gøre tingene på, men også har skabt sin egen efterspørgsel. Indbakkerne bliver i stigende grad fyldt med spam - uønsket post fra vildt fremmede mennesker og uventet humor fra venner, men også med kortfattede sætninger fra overordnede der betyder timevis af ekstraarbejde og alenlange vedhæftede dokumenter fra kolleger, som skal læses - helst med det samme. Men de første mange år var email forbeholdt forskerne på universiteterne, til at sende interne meddelelser. Alene det, at man fik alle sine beskeder i én lang smøre, at man ikke blot kunne slette en enkelt mail og at en svarfunktion endnu ikke var opfundet gjorde det ret så tungt at arbejde med. Men med tiden blev email mere brugervenligt og de første postprogrammer dukkede op. Men det var først med oprettelsen af World Wide Web og åbningen af internet for kommerciel trafik af netværket blev tilgængeligt for den brede befolkning i midten af 1990erne - kun cirka seks år siden!