Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 24. feb. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Årets fyr 2002 Søndag, 24.02.02

Så er det atter tid for alle landets flotte fyre at trimme brystmusklerne og få justeret den optimale teint i cancergrillen: det er tid til at melde sig til den årlige skønhedskonkurrence om, hvem der skal være Årets fyr i år. Sidste år var det første gang, at dette arrangement løb af stabelen, og det var måske derfor der kun var 11 fyre som havde meldt sig. Men det er nu slået fast, at den årlige kåring er kommet for at blive, så man kan jo kun håbe, at der vil være rigtig mange dejlige og flotte fyre som har mod på at træde op på podiet - eller i hvert fald tilmelde sig konkurrencen i første omgang. Konkurrencen er åben for alle bøsser over 18 år, som udover titlen vil konkurrere om en førstepræmie på et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr. Sidste tilmeldingsfrist er 31. marts 2002, og tilmelding kan finde sted via nedenstående hjemmeside. Alle kandidaters fotos vil blive afsløret ved en reception på Heaven Bar & Café i København onsdag d. 17. april 2002, og derefter vil Heavens gæster kunne stemme på deres favoritter til at komme med i finalen. MrGay.dk arrangeres af CGL (Copenhagen Gay Life - en sammenslutning af erhvervsdrivende i Københavns bøssemiljø) i samarbejde med Pan Disco og Heaven Bar & Café, og med støtte fra mange sponsorer. Konkurrencen er tænkt som et kulturelt initiativ, der årligt kan skabe lidt festligt liv i det danske bøssemiljø. Samtidig er det en underholdningsbegivenhed, som på linie med Mermaid Pride og Frk. Verden kan fokusere på og højne synligheden af forskelligheden i det homoseksuelle miljø.
http://www.mrgay.dk
http://www.heaven-copenhgen.dk Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.