Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 28. feb. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Et univers for mænd til mænd Torsdag, 28.02.02

Der findes flere internationale portaler til informationer om, hvad der foregår i homoverdenen, men en af de bedre er www.gayuniverse.com. Som så mange andre portaler er også denne hjemmehørende i USA, og det gør selvfølgelig at der ikke er så meget lokalt stof. Men tit og ofte er nyhederne jo af international interesse, som for eksempel udbredelsen af AIDS i Afrika, eller historien om den spanske præst der sprang ud. Et andet lovende afsnit er en oversigt over cruise spots, som ganske vist p.t. kun omhandler USA, men det loves at der også er internationale cruise spots på vej, hvem ved, måske det kan gå hen og blive en international Spartacus. Men det mest interessante afsnit er nok deres topic boards, som består af en halv snes forskellige debatfora med hvert sit (næsten) separate emne. Man skulle næsten tro, at den hedengangne geocities chat er genopstået her på gayuniverse.com, blot som debatforum i stedet for chatroom, idet flere af emnerne kan genkendes fra geocities, såsom Admirers, ChubbyChasers og Men of Color - ganske vist er det også en form for typebetegnelser, men alligevel er ligheden påfaldende. Men til forskel fra andre debatfora rundt omkring (her tænker jeg eksempelvis på Bjergklubbens) er det her også muligt at sende billeder ind på tavlen. Og søger man lidt omkring finder man mange pæne fyre i disse fora!
http://www.gayuniverse.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.