Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 30. apr. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Et bud på Østerbros fremtid Tirsdag, 30.04.02

Vej & Park i Københavns Kommune vil i den kommende tid afholde forskellige arrangementer med henblik på at opnå en lokal debat om, hvordan Østerbro skal se ud i fremtiden. Emnerne for debatten er, hvordan trafikken, pladserne og de grønne områder skal udvikle sig, hvilke kvaliteter i de offentlige byrum der skal bevares og måske forbedres, og hvor der er behov for forandringer. Disse emner skal debatteres på et borgermøde og åbent hus i Østerbrohuset i Århusgade onsdag den 15. maj mellem kl. 17 og 21.30. Som en optakt til borgermødet bliver der afholdt tre byvandringer, hvor man også har mulighed for at give sin mening til kende. Det første arrangement finder sted førstkommende lørdag den 4. maj, hvor man med en repræsentant for Københavns Havn kan komme på sejltur i havnen og høre om havnens planer for fremtiden. Ved samme lejlighed kan man deltage i en havnevandring med en repræsentant for kommunen, der fortæller om kommunens planer for havnen. Næste arrangement finder sted den 6. maj, hvor temaet omhandler Østerbros pladser og grønne områder, og det sidste emne i trilogien er et besøg på Svanemølleværket den 15. maj, hvor man får mulighed for at komme helt til tops og se Østerbro lidt fra oven, inden man fortsætter på en byvandring til debatmødet i Østerbrohuset. Alle steder vil der være repræsentanter for kommunen til stede til at spare på spørgsmål og tage imod debatindlæg, og hvis man ønsker at vide nærmere om, hvad fremtiden kan byde på, eller måske sågar få indflydelse på planerne bør man klart benytte sig af dette tilbud om nærdemokrati.
http://www.vejpark.kk.dk/oesterbroplanen

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.