Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 17. jun. 2002
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Montblanc bestemmer selv om det vil bestiges Mandag, 17.06.02

Jeg fortalte for en uges tid her i min klumme om en dansker ved navn Søren Hartmann, som ville forsøge at blive den første, der overnattede på toppen af Montblanc, og selv om man kan stille spørgsmål om hvorvidt han overhovedet ville blive den første, ville det da være interessant at høre, hvorledes dette rekordforsøg ville spænde af. Og i fredagens udgave af Ingeniøren er spændingen blevet udløst: det lykkedes nemlig ikke for Søren Hartmann og sine to makkere at nå toppen af Montblanc. De forsøgte ved flere lejligheder at nå op, men problemer med torden og ustabilt vejr forsinkede holdet på vejen op, og da den ene begyndte at få hovedpine i 3600 meters højde fandt deres bjergfører det tilrådeligt at vende om. Nedstigningen fandt sted under et kraftigt snefald, og da de var vel nede i Chamonix igen var der faldet så meget sne at lavinefaren var for stor til at det ville være forsvarligt at stige op igen. Så Søren & Co. måtte vende hjem fra Chamonix med uforrettet sag, 3600m var det højeste punkt de nåede. Og hermed ser vi endnu en gang, at det til enhver tid er Montblanc selv som bestemmer, om det vil lade sig bestige eller ej. Men Søren Hartmann giver ikke op så let. Han vil nu fortsætte sin træning med at slæbe sin rygsæk op over stejle skråninger, nu blot med 20 kilo i sækken i stedet for de tidligere 17 kilo, og her til september vil han atter en gang forsøge at blive den første, der overnatter på toppen af Montblanc.

Bivuakering på Grand Plateau under toppen af Montblanc, ca. 4000m.

http://www.ing.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.