Det sidste par dage har det været et noget råkoldt februarvejr med rimtåge og temperaturer på den blå side af frysepunktet. Men i løbet af dagen i dag klarede det så endelig op, det blev langsomt lysere, og til sidst skinnede den blå himmel igennem det delvist opløste skydække. Endelig var det lykkedes solen at brænde rimtågen af, og det blev til slut en rigtig flot, klar og kold dag. Man kunne næsten så småt fornemme at der var forår i luften, så jeg måtte straks åbne vinduet på klem for at lukke en lille smule af disse forårsfornemmelser ind på kontoret. Der var ikke gået en time før jeg fandt ud af at jeg ikke var den eneste der havde fornemmet forårets komme. En højlydt gakken udenfor kaldte mig atter til vinduet, og to store gåseflokke kom flyvende over bygningen i lav højde med kurs mod nord. Jeg skal godt nok ikke klage over mine arbejdsforhold, men på en dag som denne skulle man nu have været gås, sådan at kunne nyde friheden og blot sætte iväg mod de store svenske vidder. Eller blot sidde på toppen af Albertslundbjerget og kigge ud over søerne og byen. Ganske vist er det kun en uges tid siden jeg kom hjem fra Norge, men en dag som denne kan virkelig sætte gang i udlængslen igen.