Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 3. mar. 2003
 
Foregående    Index    Dette tema 

  WTC rejser sig igen Mandag, 03.03.03

Længe inden de sidste murbrokker og forvredne ståldragere blev fjernet fra Ground Zero, ruintomten efter de terrorramte World Trade Center skyskrabere i New York, har der været diskuteret livligt om, hvad der skulle opføres på grunden bagefter. Og her i den forløbne uge blev det endeligt afklaret, hvem som løb med den hædersfulde opgave. Udpeget blev arkitekten Daniel Libeskinds model, som han kalder 'Memory Foundation' der sætter rammerne for et nyt World Trade Center på grunden, og med projektet vises det, at newyorkerne ikke vil lade sig knægte af nogle tilfældige terrorister. Med spir og det hele vil kompleksets højeste bygning strække sig 541 meter mod himlen, og bliver dermed verdens højeste bygning, 124 meter højere end de tidligere WTC tvillingetårne. Men det var en lang og sej vej for at nå så vidt, for ved den første arkitektkonkurrence blev samtlige fremlagte forslag forkastet fordi de ikke var visionære nok, og bystyret måtte udskrive en ny konkurrence blandt syv forhåndsindbudte arkitektgrupper. Det kom der helt andre visioner ud af, og de to semifinalister blev udvalgt den 4. februar, hvorefter den endelige vinder blev udpeget i torsdags. Og det er et flot byggeri som Libeskind har barslet med, som virkelig vil være en pryd for nedre Manhattan, men om projektet bliver opført efter modellen er dog mere tvivlsomt. Som altid er det pengene der styrer Manhattan, og også her vil det være den grønne dollarseddel der bestemmer den endelige udformning af 'Memory Foundation'. Om man så med det nye projekt blot opfører endnu en magnet for international terrorisme skal dog være usagt, men det nye WTC risikerer måske at blive en endnu større hån mod muslimske fundamentalister, for ikke blot vil et nyt WTC være et nyt symbol på den forhadte imperialisme - arkitekten bag projektet er tilmed jøde!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.