En af de nye upcoming stars på den amerikanske raphimmel er en for tiden heftigt spillet fyr, der går under kunstnernavnet 50 Cent, og efter adskillige gange at have hørt nummeret In Da Club i radioen syntes jeg at det nok ville være en investering værd at købe hans debutalbum Get rich or die tryin'. Så det gjorde jeg, hørte det igennem et par gange og undrede mig så hvorfor der ikke rigtig var noget iørefaldende musik. Det var klart jeg måtte lytte lidt mere efter, men det hjalp ikke rigtigt, der var ikke så meget der fængede. Tværtimod bemærkede at jeg aldrig tidligere har anskaffet en plade hvor man hørte så mange pistolskud, ladegreb og andre skydevåbenforherligelser; man skulle næsten tro at 50 Cent fik returkommision fra NRA. Især på nummeret Heat, hvor det nærmest går over gevind og man næsten føler sig hensat til Bagdad. Som en af mine venner ymtede for nogle år siden da rapmusikken kom frem, at han ikke kunne forholde sig til sådan en flok sorte fyre, der blot er vrede for vredens skyld. Man kan mene hvad man vil om rapmusik, men den ægte vare bliver nu leveret af en sort fyr, og det er 50 Cent så bestemt! Nu skal det dog ikke være sort (!) det hele, for hen mod slutningen af skiven kommer der faktisk et par ganske okay numre. Min favorit i den henseende må være P.I.M.P. som er et besynderligt men iørefaldende mix af rap og reggae. En anden interessant skæring er Don't Push me, som starter ganske spændende med en uheldsvarslende underlægningsmusik, som langt bedre end nogen pistol understreger den uheldsvarslende atmosfære ... hvorefter Eminem tager over og skyder en kugle gennem illusionen. Resten af nummeret er ikke værd at tale om. Så det er en noget skuffende plade jeg har fået med hjem - men den kommer nok med på sommerturen alligevel.