Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 21. nov. 2003
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Rapport fra UIAA Mountain Protection Commission Fredag, 21.11.03

I det forløbne år har Mountain Protection Commission (MPC) arbejdet videre med at give råd og vejledning til såvel organisationer som enkeltpersoner om hvordan aktiviteter i bjergegnene kan udleves på en miljømæssig forsvarlig måde. Denne rådgivning har fundet sted dels ved opsøgende arbejde og dels ved afholdelse af møder og konferencer, hvis resultater er blevet spredt gennem medierne. Blandt de større enkeltstående arrangementer kan nævnes MPCs deltagelse i en stor konference i Japan om beskyttelsen af bjergene, hvor andre notabiliteter som Sir Edmund Hillary og Junko Tabei deltog. Et andet interessant møde var deltagelsen i en sydafrikansk verdenskongres om nationalparker og andre beskyttede områder, en kongres der finder sted ca. hvert tiende år. Denne erfaringsudveksling landene imellem er ganske vigtig for bjergsporten, idet man på den ene side må arbejde for at beskytte de tilbageværende naturområder, men på den anden side også må sikre at adgangen til udøvelsen af bjergbestigning fortsat vil kunne finde sted - også i disse beskyttede områder. Et vigtigt skridt i retningen af en afbalanceret beskyttelse af naturen er truffet ved indførelsen af det såkaldte 'UIAA Environmental Label', et program som virksomheder og organisationer kan tilslutte sig, og som er et udtryk for, at virksomheden eller organisationen driver sin virksomhed på en miljømæssig forsvarlig måde. På nuværende tidspunkt har fire virksomheder, primært udstyrsproducenter, tilsluttet sig ordningen, og det er håbet at det med tiden vil brede sig, idet det giver de organisationer der har mærket en mere miljømæssig profilering end konkurrenterne. Indgåelse af en aftale om dette mærke vil samtidig give en indtægt til UIAA, der viderekanaliseres til arbejdet med beskyttelsen af bjergene.
UIAA Mountain Protection Commission (link ikke længere aktivt)

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.