Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 27. nov. 2003
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Rapport fra UIAA Mountaineering Commission Torsdag, 27.11.03

Efter det store arbejde som Mountaineering Commission lagde ved afholdelsen af symposiet 'Future of Mountain Sports' i Innsbruck sidste år, er man fortsat i gang med at efterbehandle resultaterne af denne konference. Der er blevet ført flere interne diskussioner om, hvordan man bedst muligt får bragt disse retningslinier ud i en bredere kreds, og et af disse tiltag går på at konkretisere resultaterne i en populær version, der er lettere at bringe ud blandt udøverne. Denne version skulle efter det forlydende være på vej allerede i denne måned. Kommissionen havde i mellemtiden gjort resultatet af dette symposion op, og hele arrangementet havde kostet omkring 150.000 dollars, men det havde også kastet sammenlagt to timers TV transmission af sig, som derigennem var nået frem til henved syv millioner seere. Hvilket må siges at være en billig TV-annoncering. Med Future of Mountain Sports således afviklet i god orden kan kommissionen nu gradvist vende tilbage til de faste opgaver i de to arbejdsgrupper Training Standards og Legal Experts. Den næste større opgave kommissionen agter at kaste sig over er at foretage et eftersyn af tabellerne for gradering af klippeklatring. Hvilket måske også er tiltrængt, idet den klassiske UIAA skala har været på tilbagetog i snart mange år, trængt til side af primært den franske skala som finder indpas i så godt som alle nye europæiske klatreområder, men også en tendens til at lokale områder begynder at udvikle deres egen standard. Et tydeligt eksempel på dette er jo vor hjemlige Kullengradering, der i 1999 gik bort fra den internationale UIAA gradering og i stedet fandt sin egen gradering et sted mellem UIAA og svensk gradering. Graderingstabeller er om noget et hedt diskuteret emne, og der er derfor rigeligt af diskussioner at tage fat på i kommissionen hvis man skal gøre sig håb om at komme til enighed på tværs af grænserne.
UIAA Mountaineering Commission (link ikke længere aktivt)

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.