Ganske vist har vi nu for over en måned siden fået sommertid, og dagene er blevet betragteligt længere, men alligevel synes jeg at det lune sommervejr har ventet længe på sig. Lige efter påske havde vi en uges tid hvor det var muligt at hive shortsene frem fra gemmerne, men det holdt nu ikke så længe. Snart efter tilskrev temperaturen at de lange bukser kom frem af skabet igen. De seneste uger synes jeg nemlig at vejret har været køligere end jeg bryder mig om, for hvad nytter det at det er lyst indtil klokken ni om aftenen, hvis man alligevel ikke kan sidde ude på terrassen eller nede i gården med en hyggebajer uden at man skal have sweateren med. Men nu lader det til at varmen endelig er ved at komme. I dag turede jeg rundt på Söderåsen og bemærkede her at bøgen nu for alvor var sprunget ud. Måske er det sket i går, måske i forgårs, men det er i hvert fald i disse dage det var sket, for det var vel kun godt halvdelen af bladene der var sprunget ud, og knoppernes dækblade hang stadig i stort tal på træerne. Sådan en nyudsprunget bøgeskov er nu noget af det grønneste man kan forestille sig, en sart lysegrøn farve som samtidig næsten er lysende neongrøn. Med bladene bløde som silke.
Og når så jeg den efterfølgende morgen vågner op med solen bragende fra en skyfri himmel og udsigt til 22 varmegrader, så er livet ikke så tovligt endda.