Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 26. august 2004
 
Foregående    Index    Dette tema 

  StarWars vender måske tilbage Torsdag, 26.08.04

Da George Lucas' eventyrs- og science-fiction epos StarWars for første gang gled over lærredet var der nok ikke så mange der bemærkede at det var Episode IV man nu skulle til at se. Men vi blev hurtigt klogere. For den pågældende film var blot bygget over et enkelt kapitel i sagaen om StarWars, og i de følgende år kunne vi således stifte bekendtskab med flere afsnit - til at begynde med følgende kronologien i Episode V og VI, og her hen over årtusindskiftet fulgte så de tre første episoder. Siden har der været stille omkring StarWars, og George Lucas har hidtil hævdet at han ikke agter at koge mere suppe på de ben. Men måske der alligevel sker noget i kulisserne. Som man kan læse i sladderspalten i Berlingske Tidende i dag vil rygtebørsen vide at Lucas nu skulle være interesseret i at udvide StarWars universet med de manglede tre afsnit, episode VII, VIII og IX for derved at kunne fuldende sagaen. På den officielle hjemmeside starwars.com bliver disse ideer dog ikke omtalt med et eneste ord. I stedet bygger disse informationer blandt andet på, at George Lucas' eget filmselskab ILM har fået mundkurv på og ikke må kommentere på spørgsmål om kommende film, hvilket der vel må formodes at være en årsag til. Berlingske skriver at fortsættelse på historien følger, og det kan man da kun afvente med spænding.
http://www.starwars.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.