Siden den kraftige storm i begyndelsen af januar væltede store dele af skovene i den sydlige del af Sverige har jeg midlertidigt haft mine vandreaktiviteter her lagt på is. Det udbredte skovfald afbrød strømmen til snesevis af landsbyer i indtil flere uger, og i adskillige måneder efter stormen havde svenskerne meget mere vigtige ting at tage sig til end at rydde nogle vandrestier for væltede træer. Min traditionelle femdages vandretur i påsken blev derfor forlagt fra Sydsverige til Ardennerne, og da jeg her i august var oppe omkring Falköping var det også kun på en ganske kort vandretur (men her var der også andet i højsædet). I denne weekend tog jeg så revanche, idet det nu var tid til den årlige weekendvandretur med Afrika-drengene, nu for tredie år i træk. Denne gang vandrede vi mellem Vittsjö og Osby i den nordøstlige del af Skåne, og jeg må sige at de har fået ryddet meget pænt op i Sverige. Ganske vist kunne man mange steder se resultatet af stormvejret når vi gik gennem skovene og så de pudsige fældninger der var sine steder, men bortset fra nogle enkelte steder var både veje og vandrestier ryddet. De steder hvor der ikke var ryddet var dog temmelig svært fremkommelige, og det gav turen et vist 'vildmarksagtigt' præg, som vi dog var vant til i langt højere grad fra Afrika. På den anden side var det også tydeligt at se at der slet ikke havde været så mange vandrere ude som normalt, for hvor stierne passerede åbne strækninger var de voldsomt tilgroede, hvilket ikke burde være tilfældet her hvor hovedsæsonen netop er ved at være slut. Alt i alt vil jeg dog mene at de sydsvenske skove atter er åbne for vandreture, vi havde i hvert fald en fantastisk tur i de par dage vi var der.