Navigation:    
Start  >  Blog 
> 3. marts 2006
 
Foregående    Index    Dette tema 

  VM ramt af lavine Fredag, 03.03.06

Her til eftermiddag forlød det i radioen at det igangværende verdensmesterskab i Ski-Mountaineering var blevet ramt af en lavine. Mesterskabet finder sted i Cuneo i de italienske Alper, og efterfølgende kunne man læse på DR's hjemmeside: "Omkring 15 skiløbere slap med mindre knubs, da en mindre lavine i dag rev dem med sig i Italiens vestlige Alper. I første omgang forlød det, at mange skiløbere var omkommet under lavinen, men i løbet af få timer stod det klart, at alle var sluppet helskindet fra sneskredet. Lavinen ramte en piste i Artesina Rocca Giardina i provinsen Cuneo, ikke langt fra Torino, hvor De Olympiske Vinterlege har fundet sted de foregående uger. Ifølge lokale embedsmænd var det to skiløbere, som befandt sig på toppen af pisten, der udløste sneskredet. Skiløberne, der blev revet med af snemasserne, var deltagere i et verdensmesterskab for bjergbestigning på ski. I alt 250 skiatleter fra 35 lande deltager i arrangementet." Efter det forlydende er de to danske deltagere Anders Thomsen og Birgitta Niepoort sluppet uskadte fra hændelsen.
www.dr.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.