Det var ellers planen at det skulle have været en stille og rolig eftermiddag over et seriøst emne i dag. Jeg var blevet inviteret til snigpremiere på lanceringen af 2008-versionen af Microsoft-opkøbte C5 bogføringsprogram, og det eneste useriøse element i eftermiddagens program var et indslag med Jan Gintberg, I ved, ham der om fredagen smadrede hedengangne Strax på P3 med sit Tæskehold. Heldigvis var det sidst på agendaen, og jeg havde forestillet mig at jeg kunne liste ud når han begyndte at udgyde sine usmageligheder. Men lige pludselig, da vi nærmede os punktet, begyndte en underlig mandsperson at råbe mærkværdigheder ud over forsamlingen fra en indskudt etage i lokalet. Den var god nok - det var Jan Gintberg der gik i aktion, men da jeg på det tidspunkt sad midt i stolerækken var det ikke sådan ligetil at forlade forsamlingen, så jeg bed tænderne sammen for at overleve den næste halve time. Tænkte også, at det kunne jo være at jeg var blevet offer for mine egne fordomme, at det kunne være han ikke var så slem som jeg huskede det. Men mine fordomme holdt stadig stik, han var lige så tå-krummende plat som jeg huskede ham fra dengang, og han beviste i al sin tydelighed at man stadig kan blive kendt ved at træde tilfældige folk over tæerne, og måske endda tjene en pæn skilling derved. Men på et punkt overraskede han nu, for det kan være at han er plat, men han var i hvert fald også opdateret om, hvad der sker i samfundet, for på et tidspunkt begyndte han at fable om valg. Nu har der ganske vist været valgrumlen i længere tid, men fyren havde sgu ret, hvilket jeg fandt ud af på aftenens bestyrelsesmøde. Fogh havde ved middagstid udskrevet valg, og så er det jo let at regne ud hvad aviserne vil svømme over med i de næste tre uger. Jeg vil dog forsøge at holde de kommende valgkampagner lidt på afstand, for lige lidt som det er maden man spiser mellem jul og nytår der feder, er betydningen af de kommende tre ugers valgløfter. Det er jo maden man spiser mellem nytår og jul, der feder, og ligeså er det politikken som partierne fører mellem valgene der betyder noget. Men denne gang ser det ud til at jeg kan foretage et tilvalg når jeg skal sætte mit kryds, og ikke må nøjes med et fravalg som sidste gang.