Navigation:    
Start  >  Blog 
> 17. marts 2008
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Dansk førstebestigning af Cerro Torre Mandag, 17.03.08

Den forgangne måned har tilsyneladende budt på et efter forholdene rigtig godt vejr i Patagonien, og specielt på Cerro Torre. Patagonien byder jo på nogle af de flotteste bjerge i de mest alpine omgivelser der kan tænkes, men desværre er vejret her i Patagonien både afskrækkende og uforudsigeligt, med uventede snestorme der kan gøre det livsfarligt at bevæge sig på et bjerg her. To af de mest kendte bjerge hernede er Fitz Roy og Cerro Torre, og en bestigning af et af disse bjerge vil normalt kræve tre dage med brugbart vejr - problemet er blot, at det statistisk set kun optræder fem gange om året, at der er tre dage i træk med godt vejr på bjerget. At tage ned for at bestige et af disse bjerge er af nogen blevet beskrevet som at ligge i en jordhule og brænde 100-dollar sedler af. Det afholder dog heldigvis ikke alle fra at forsøge at bestige Cerro Torre. 6. februar fik Cerro Torre sin første danske bestigning da Kristoffer Szilas og Kasper Berkowicz sammen med englænderen Jim Broomsfield nåede toppen ad den klassiske 'Compressor' rute. Kristoffer skriver på Dansk Bjergklubs hjemmeside: Vi havde klatret via "Compressor" med to bivuakker paa ruten. Ruten kan beskrives som en blanding mellem El Cap og Eigers nordvaeg, bare meget haardere. Vi var fuldstaendigt smadrede da vi naede ned til vores 3. bivuak paa ruten kl 3 om natten. Paa de 4 dage vi var paa bjerget fik vi ialt 9 timers soevn! Vi blev alle tre presset helt til graensen, men havde en fantastisk tur. Vi var utroligt heldige med vejret for der var regn baade foer og efter vores bestigning. Storm var der stort set hele tiden som der jo skal vaere i Patagonien. Det er nok en af de største danske klatrebedrifter i nyere tid, som fortjener al mulig ros.

http://www.danskbjergklub.dk Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.