Pakistan har længe været i risikozonen for danske rejsende, og advarslerne på Udenrigsministeriets hjemmeside er gradvist blevet skærpet i de seneste år. Og så i mandags fik sikkerhedsadvarslen lige en tand mere da en selvmordsbomber detonerede en bilbombe lige uden for sikkerhedsmuren til den danske ambassade i Islamabad. Som dansker må jeg sige at det var heldigt at der ikke rigtigt var nogle danskere der blev skadet, værst i den henseende gik det ud over en ex-pakistaner med dansk statsborgerskab, som tilfældigvis var på ambassaden for at ordne et ærinde, men i stedet blev lettere såret under eksplosionen. Som altid, når der er terrorangreb i Pakistan, og i mange andre mellemøstlige lande, for den sags skyld, er det de lokale der blev ramt. Kan være at selvmordsbombeangrebet skal ses som et angreb på vestlige interesser generelt, og danske interesser i særdeleshed, men de mennesker der blev dræbt ved angrebet, var alle pakistanere, og bortset fra den symbolske værdi ved at sprænge en bombe ved en ambassade, har jeg svært ved at se meningen i at dræbe pakistanere på grund af utilfredshed med danske tegninger. Men der er jo selvfølgelig heller ikke nogen, der forlanger mening med terror. Så snart jeg hørte om angrebet indkaldte jeg til krisemøde i Gasherbrum Ekspeditionen for at gyde olie på vandene, og for at forhindre overilede reaktioner. Det hjælper at handle, så jeg udstak en række opgaver til hver af os, således at vi kunne få angrebet tilstrækkeligt belyst inden vi traf beslutninger med konsekvenser for ekspeditionen. Om det var de ekstra dages tænkepause, der gjorde det, ved jeg ikke, men på krisemødet på Axelborg Bodega i går var der heldigvis enighed om, at vi skulle arbejde videre med planlægningen af ekspeditionen, som om intet var hændt. Og risikoen her to dage efter angrebet ville jo ikke være større end to dage før angrebet. Lige så lidt som det er enkeltpersoner der tegner et land og dets indbyggere, og da slet ikke enkeltpersoner som terrorister, lige så lidt skal vi lade enkeltindivider bestemme over vores ekspedition. Og den fyr, som sprængte bomben foran ambassaden, ham behøver vi jo ikke frygte længere!
www.um.dk