Jeg vågnede tidligt natten til i går efter en udmærket men lidt vel kort nat. Og som ofte var det efter en ganske begivenhedsfyldt nat, i hvert fald var min hjerne taget på udflugt. I drømme deltog jeg sammen med en gruppe i en eller anden form for cirkeltræning, hvor et af elementerne var et veritabelt mudderbad hvor det drejede sig om at smøre sig rigtig godt ind. Og til at overvåge det hele stod en flok fyre og så at alt gik rigtigt til. Men jeg havde også en anden rolle et helt andet sted, den slags kan jo sagtens lade sig gøre når man drømmer. I frøperspektiv bevægede jeg mig skiftevis gennem kornmarker og nedslidte bykvarterer på jagt efter nogen at hygge mig med, hvilket også lykkedes fra tid til anden. Men som tiden gik blev tingene mere kedelige. Mudderet i mudderbadet tørrede ind, og hvor de andre i gruppen nu holdt sig herfra forsøgte jeg at holde cirklen gående, selv om jeg nu måtte kradse det størknede mudder af kanterne og gnide støvet ind i huden; der var jo stadig 6½ time tilbage af 24-timers cirklen. Men fyrene fra før var nu temmelig uinteresserede. Og ham jeg havde hygget mig med i kornmarken forsvandt op ad en trappe og kom ikke mere tilbage. Før en kittelklædt person kom til mig med et charteque og en ubehagelig nyhed. Det var hans afskedsbrev, hvor han sagde mig tak for den tid vi havde tilbragt sammen. Så vidste jeg at han var død, og det måtte være på tide at forlade denne drøm.
Og hvad betyder så det? Ja, drømmen er åben for fortolkning, og jeg lå da også i nogen tid og filosoferede herover. Efter nogen overvejelse kom jeg frem til at cirkeltræningen og især mudderbadet kunne være en metafor for mine aktiviteter i bjergene, hvor jeg fortsat gerne vil ned i mudderet selv om det er ved at tørre ind, resten af gruppen i cirkeltræningen kunne være dem som jeg hidtil har gået i bjergene med og som nu ikke gider mere, og tilsynsfyrene kunne være dem som byder på nye muligheder, og som heller ikke længere synes det er specielt interessant at rode rundt i mudderet. Det nedslidte bykvarter tænkte jeg i første omgang kunne hidrøre fra mine forberedelser med denne måneds galleri, som netop finder sted i et gammelt industrikvarter, men efterhånden blev jeg overbevist om at det måtte være mere simpelt. For det var faktisk længe siden at jeg havde set min ridder i sort læder, som jeg tidligere har udbredt mig om her på siden. Jeg håbede nu ikke der var sket ham noget...