Navigation:    
Start  >  Blog 
> 26. marts 2009
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ny på Boyfriend Torsdag, 26.03.09

Jeg har i adskillige år haft overvejelserne kørende om, hvorvidt jeg skulle registrere mig på Boyfriend, Danmarks største og mest besøgte online community for homo-, bi- og transseksuelle, som de selv omtaler det. Jeg har dog længe holdt mig tilbage, fordi jeg syntes man skulle lægge temmelig meget arbejde i en registrering, for blot at kunne komme ind og se om det overhovedet var et site der var værd at besøge, og så var jeg egentlig ganske godt tilfreds med de udenlandske sites jeg i forvejen var registreret på. Men Boyfriend fik fornyet aktualitet under mine mange overvejelser i Pakistan i sommers, og for et par uger siden kom det endelig så vidt at jeg satte mig ned og brugte tiden på at blive rigtigt registreret på Boyfriend. Og jeg må sige at den umiddelbare respons har været overvældende, da flere end 700 personer, vel mest fyre, har været inde for at se min profil i løbet af den første uge, siden har tallet dog stabiliseret sig omkring 300 besøgende. Så man føler næsten at der bliver rettet en projektør mod en når man træder indenfor i denne virtuelle verden, og jeg så virkelig virkningen af, fra starten at have en dækkende og målrettet profil, således at de mindre seriøse kunne blive sorteret fra. Omend de useriøse også dukkede op, da de jo skyder med spredhagl for at få noget i sækken. Jeg har nu været på i to en halv uge, og det har resulteret i 31 kontakter, hvilket jeg faktisk er ganske tilfreds med, da det langt fra er hver dag jeg tager mig tid til at bruge mere tid på Boyfriend. Selv om rigtig mange bruger Boyfriend til blot at få et put, er mit formål med at være på Boyfriend i første omgang at få et mere bredspektret indtryk af hvad der rører sig på markedet, og derefter at se om det kunne udvikle sig til noget mere. Foreløbig har det medført tre møder, hvoraf de to har været ganske positive, men af forskellige årsager næppe vil munde ud i noget varigt. Men to positive bud på mindre end tre uger viser dog at mulighederne måske er større her end ude i virkeligheden. På den anden side tror jeg at de tilbud man får ude i det virkelige liv har større mulighed for at blive langtidsholdbare, for den fyr jeg ser mest for tiden, har jeg ikke mødt på Boyfriend. På den anden side er han allerede i fast forhold, så der er grunde nok til, fortsat at holde øje med Boyfriend.
www.boyfriend.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.