Endelig var tiden kommet, hvor Outgames kunne blive skudt i gang med den store åbningsfest på Rådhuspladsen. I god tid i forvejen havde jeg checket ind i deltagerloungen på den lille plads foran Lavendelstræde, og det var en rigtig dejlig oplevelse at møde de mange andre ligesindede sportsfolk fra hele kloden. Der var knap gået fem minutter før en fyr fra Indiana tog fat i mig, han havde genkendt mig fra min profil ude på nettet og syntes faktisk jeg så meget bedre ud alive end på billeder. Rødmende måtte jeg konstatere at jeg ikke huskede at have været i kontakt med ham før, men det kunne der rettes op på. Det viste sig at han var hækkeløber og faktisk skulle konkurrere på Østerbro Stadion samme dag som jeg, så det ville i hvert fald ikke blive sidste gang vi ville have kontakt. Om jeg så til sin tid vælger at løbe i min officielle USA Track & Field dragt må tiden (og dagsformen) vise. Der var en rigtig god stemning i loungen, og jeg var specielt overrasket over det store kontingent af deltagere fra Australien og New Zealand - at de rejser hele vejen rundt om kloden for at deltage i Outgames er endnu et bevis på at der er nogen, der mener noget med dette arrangement. Jeg fik også en snak med kaptajnen for det amerikanske rohold - de brugte Outgames som den sidste test af formen inden de amerikanske mesterskaber den følgende uge. Man kunne ikke undgå at blive lidt benovet over at skulle deltage i et selskab med sådanne topatleter, men man skal ikke glemme at Outgames er folkesport, hvor alle har mulighed for at deltage uanset det sportslige niveau. Lidt over ni var vi klar til indmarchen på Rådhuspladsen, selvfølgelig som de sidste idet vi var værtsnationen. Med 900 deltagere var vi selvfølgelig også største hold, og da vi kom ind i rampelyset på catwalken ud på Rådhuspladsen gik det op for mig, hvor stort et tilløbsstykke åbningsarrangementet var, da pladsen var spækket med publikummer til langt ud over busholdepladsen. Det gav det umiddelbare indtryk at København har taget begivenheden til sig, men om det indtryk også holder sig når rampelyset er slukket kan kun fremtiden vise. Jeg gik dog fra festen før tiden, og deltog heller ikke i afterparty'et på Halvandet. Selv om jeg havde billet havde jeg også et par trætte ben efter i tre timer at have stået og gået i loungeområdet, så for bare at skåne benene en lille smule måtte jeg hellere tage hjem og hvile ud, så jeg kunne være blot en lille smule klar til søndagens halvmarathon.