I flere år har der været debat i udlandet, specielt blandt muslimske lande, om de famøse karikaturtegninger af profeten Muhammed, der for henved fire år siden blev bragt af Jyllands-Posten og en lang række andre danske aviser. Lige siden har Danmarks ry i udlandet været fast nedadgående og givet os ry for at være menneskefjendtlige, et ry der ofte bliver pustet til fra Dansk Folkepartis side. Man kan så vælge om man vil nyde sine friværdifinansierede goder og skifte program på fjernbetjeningen, eller om man vil bekymre sig om vores tyndslidte gennemslagskraft i udlandet. I dag har Dagbladet Politiken så overraskende nok valgt at bringe en form for undskyldning. Ikke som en undskyldning for, at man med tegningerne ønskede at krænke hverken muslimer verden over eller profetens ære eller efterkommere, men som en beklagelse over, at dette skete som led i avisens almindelige nyhedsdækning. Avisen skrev, at hensigten med denne beklagelse er, at lægge det skete bag sig og komme videre i dialogen. Men andre mediers og især politikeres kommentarer har været heftige i medierne hele dagen, og betegner i stort omfang Politikens beklagelse som et knæfald for islam og et skridt på vej mod indførsel af sharia-lovgivning herhjemme. Men stop nu lige op og slap af. Det er ganske vist helt rigtigt at vi har ytringsfrihed herhjemme, men der er tilsyneladende mange, der ikke tænker på, at med rettigheder følger pligter. Med ytringsfriheden følger også pli, og selv om man måske har ret til at komme med en ytring betyder det ikke man bør eller kan sige hvad man vil. Lovgivningen skriver, at vores ytringsfrihed gælder under ansvar for domstolene. Og hvorvidt disse karikaturtegninger har været for en dansk domstol ved jeg ikke, men i givet fald ville tegningerne næppe blive kendt som værende i modstrid mod loven. Men derfor behøver man ikke nødvendigvis bringe dem og fornærmelsen igen. Og igen!