Navigation:    
Start  >  Blog 
> 26. april 2010
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Hamburg Marathon fra sidelinien Mandag, 26.04.10

Siden august sidste år har jeg haft en stående invitation til Hamburg, som jeg desværre aldrig havde benyttet mig af, ligesom jeg ved samme lejlighed også havde fået invitationer til London og Stockholm, hvor jeg dog har benyttet mig af London-invitationen. Men nu skulle det være, og her i weekenden var jeg så et smut i Hamburg, Og for en gangs skyld var det ikke fly jeg benyttede mig af for at komme til udlandet - jeg havde jo i nogen tid bemærket, at der med mellemrum holdt et tysk ICE-tog parkeret ved Svanemøllen, så det kunne tyde på at København var blevet tilsluttet ICE-nettet. Ganske rigtigt, og inden længe havde jeg købt min billet på Deutsche Bahn's hjemmeside. Oven i købet på første klasse, da jeg røg ind i et tilbud om, at man på strækningen kunne køre på første klasse til normal andenklassestakst, hvis blot man bestilte over nettet og gjorde det mindst tre dage i forvejen. Så den hoppede jeg på, især på dette tidspunkt hvor den europæiske lufttrafik lå underdrejet på grund af islandske askeskyer. På vejen ned faldt jeg i snak med et kvindfolk, der skulle ned og heppe på sine venner ved weekendens marathon i byen, og det stak en lille smule til min dårlige samvittighed, for jeg er jo ved at genoplive mine drømme om at komme tilbage og løbe marathon igen. Ganske vist ikke i år, da jeg jo i oktober sidste år havde besluttet, at jeg ikke ville kunne nå at komme i marathonform inden april i år. Men Hamburg var jo, sammen med London og Rotterdam, et af de marathons jeg havde haft i kikkerten. Og da jeg fandt ud af at ruten passerede blot fem minutter fra det sted jeg boede, skulle jeg da være et skarn, hvis ikke jeg tog ned for en kigger. Jeg kom ned til ruten omkring km22, og jeg må indrømme at det var inspirerende at se de determinerede løbere der kom forbi. Jo, jeg kunne ikke undgå at føle med dem og ønske, at jeg en dag igen ville være skarp nok til at løbe distancen igen. Men det bør gøres på max fem timer. Jeg har egentlig aldrig haft en tidsmæssig målsætning når jeg løb marathon, men det var bemærkelsesværdigt, hvor mange lidende løbere der kom forbi her, 2½ time efter start. De var ved at være brugte, og så er der bare rigtig langt hjem når man kun er på km22 - løbet er her jo ikke engang blevet seriøst endnu!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.