Her i pinsen havde vi premiere på 1st SLM Whitsun in Bondage, og umiddelbart vil jeg mene at det har været en succes. Ganske vist var der kun syv tilmeldte, men bortset fra en, som havde forestillet sig noget andet, og en anden, som tilsyneladende ikke havde opfattet det seriøst med oplægget som et internatarrangement, er det mit indtryk at der var ganske god tilfredshed med arrangementet. Selvfølgelig var der enkelte svipsere, hvilket man vel også kunne forvente når det blev afholdt første gang. Men folk tog det i stiv arm og med godt mod, og alle de øvrige blev hængende indtil vi nødtvungent måtte lukke ned søndag nat. Vi havde regnet med 30 timers internat, men kunne efterfølgende vurdere, at de 30 timer nok var lidt i underkanten, så hvis vi gentager arrangementet næste år bør vi nok starte endnu tidligere, eller få bevilling til at tage en nat mere på lokaliteten. Eller allerhelst begge dele! Planlægningsteamet forventer at holde et evalueringsmøde i nærmere fremtid, så jeg vil ikke her gå ind på den generelle holdning, eller løfte sløret for, hvad der kan komme i 2011, men det er umiddelbart min egen opfattelse, at arrangementet bør gentages igen næste år, og gerne udvikle sig til en tradition.
De fleste deltagere kom fra udlandet, og jeg havde en enkelt af gæsterne boende i dagene omkring weekenden, en fyr fra Wien. Hvilket faktisk ikke var til besvær, selv om jeg ikke har faciliteterne til at huse udenbys gæster, men det var også en behagelig overraskelse, da vi derved kunne få to hyggelige nætter sammen før og efter weekendarrangementet. Og Jim, som han hed, så det tilsyneladende ikke som et problem at jeg kun havde en enkelt seng til deling. Faktisk tror jeg, at han ville være blevet skuffet hvis jeg havde givet ham en separat seng! Men når nu jeg ikke bare havde udenlandske gæster på besøg, men også en officiel forpligtelse som medarrangør af weekenden, mente jeg nok, at jeg nødvendigvis måtte vise ham en smule rundt i byen, omend det ikke blev til så meget, da vi kun havde en enkelt eftermiddag og aften til rådighed. Men jeg hev ham da ned til Trianglen, hvorefter vi så København fra den pænere side langs Sortedamsøen. Hvortil han kommenterede det usmagelige at vore indbyggere tværer det hele til med graffitti; skilte, bygningsværker, monumenter og statuer, intet bliver skånet. Hvilket jeg for så vidt måtte give ham ret i, men der er tilsyneladende nogle københavnere der ønsker at bo i en snavset og nedslidt by. Efter et smut gennem Ørstedsparken og middelalderbyen endte vi på Axeltorv. Tivoli mente jeg ikke det kunne betale sig at besøge, med de priser de holder sig, og den begrænsede mængde tid vi havde til rådighed, så vi fik i stedet en god traditionel dansk middag på Axelborg. Her til eftermiddag har jeg netop sendt ham hjem fra Kastrup, men jeg vil da håbe vi snart kan ses igen, på et tidspunkt hvor vi har lidt mere tid til vores rådighed!