Navigation:    
Start  >  Blog 
> 19. juni 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Bundet ved hænder og fødder Søndag, 19.06.11

Dagene på Circle J Ranch forløb alt for hurtigt, og der var altid nye opgaver, jeg kunne udfordre mig selv og min krop med. Op mod weekenden dukkede flere fyre op, så vi var efterhånden et helt lille selskab. En af dem, der nu sluttede sig til, var Philip. Ham havde jeg haft en god oplevelse med tilbage i marts, hvor jeg på hotellet i Dallas var blevet bundet ryg til ryg med ham, således at når der blev leget med den ene af os forplantede oplevelsen sig lynhurtigt fra den ene til den anden. Philip havde et helt arsenal af situationer, der skulle afprøves og fotograferes, og jeg fik også selv mulighed for at prøve at blive staked out på prærien i en mere afsides liggende del af ranchen. Ligesom vi under reyahnkes styring blev bundet i en række forskellige situationer, omend det dog mere var af hensyn til fotografen. Selv om jeg gerne ville have haft mere tid. I dag havde vi så den sidste dag - desværre! Idet jeg så småt skulle tænke på at komme tilbage til Dallas. Men jeg fik et andet af mine tre drømmescenarier opfyldt i dag, en ide jeg havde set blandt reyahnkes profilbilleder. Her var nemlig et par billeder af en fyr, der var hængt op under en bjælke, på samme måde som stammeindianerne brugte i gamle dage når de skulle fragte et større byttedyr eller en overvunden fjende hjem til bopladsen. Og vi havde netop tid til at prøve den position af i dag. Omend vi måtte improvisere lidt, da der på dette tidspunkt kun var reyahnke og mig tilbage. Det lykkedes alligevel at få mig hængt op i den ønskede position. Med begge håndled bundet sammen, hængende lige nedenfor rækkevidde af bjælken, og med tilsvarende sammenbundne ankler. Det var en utrolig intens måde at hænge på. Pudsigt nok gav det mig ikke videre problemer med blodomløbet i hænderne, men det var helt tydeligt, at jeg ikke havde nogen som helst mulighed for at komme fri ved egen kraft. Efter blot et par minutter gjorde reyahnke klar til at kilde mig til helvede, men jeg sagde så straks, at det ville jeg ikke kunne klare, så jeg bad om at blive sluppet fri. Han burde nok have givet mig blindfold på forinden! Set i bakspejlet var det dog forkert at slippe mig fri! Han havde bundet mig fornuftigt, jeg havde ikke problemer med hverken hænder eller fødder, og her havde jeg en enestående chance for at blive presset ud over mine mentale grænser, i en situation, hvor der ikke var nogen fare på færde. Straks jeg var fri og kunne rejse mig op igen indså jeg min fejltagelse. Endnu en gang havde reyahnke vist at han kunne vurdere min krop bedre end jeg selv kunne, så hvornår mon jeg lærer det? Og der var ingen mulighed for at gøre det om, for samme eftermiddag skulle vi køre til Dallas, ligesom reyahnke næppe vil komme til Circle J igen, da han her til august flytter til Seattle, og derfor næppe kommer til Texas igen med sit motorhome. Trist, trist, trist. Men dog så afgort en fantastisk afslutning på dagene på Circle J Ranch.


Ophængt og klar til kommende tortur.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.