Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. juni 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  CSD i Berlin i fuldt gummi Lørdag, 25.06.11

Min lille forferie var ved at være slut, men inden da skulle jeg lige en tur forbi Berlin for at afhente en ny gummiheldragt, som jeg havde bestilt da jeg havde været her forbi i påsken. Jeg skulle dog ikke være helt foruden indtil jeg fik den afhentet, så den dragt jeg havde købt hos Blackstyle i vinters havde jeg også taget med. Samme weekend var der nemlig Christopher Street Day i Berlin, hvilket jeg dog ikke vidste noget om da jeg bookede billetten. Heiko havde endnu engang tilbudt mig at jeg kunne sove hos ham, og han havde også inviteret to Andreas'er over fra Leipzig og Dresden. Jeg kendte dem begge i forvejen, den ene fra påsken, og den anden fra mit forudgående besøg der, og det var rart at se dem igen. Heiko agtede dog ikke at deltage i CSD paraden, men nu hvor jeg var der, ville det være dumt, ikke at benytte sig af muligheden. Så sammen med Andi og Andy hoppede vi i hver vores gummidragt og tog U-banen til Nollendolfplatz. Jeg havde aldrig deltaget i et sådant optog før, dog med 2009 som en mulig undtagelse, hvor optoget for Copenhagen Pride sluttede på Rådhuspladsen netop som der var afslutningsfest for World Outgames. CSD her i Berlin var muligvis heller ikke at sammenligne med Priden i København, og jeg havde jo heller ikke noget sammenligningsgrundlag. Men der er én ting man kan sige om berlinerne, og det er at de formål sgu at gøre en gadefest til en folkefest! Gående midt i paraden, og flankeret af tusindvis af tilskuere følte jeg mig hensat til de gange jeg har løbet Berlin Marathon; der var den samme positive stemning og lige så meget at se på fra begge sider. Jeg havde jo egentlig haft til hensigt at løbe marathonet her til efteråret, men det havde forskellige faktorer sat en tyk, fed streg hen over. Men måske jeg skulle løbe halvmarathonet til foråret? Vi får se! Vi var nået frem til Siegessäule, og her var det besluttet at vi ville stå af. Vi steg så til side ind i Tierpark og betragtede de sidste vogne køre forbi før vi i roligt tempo slentrede tilbage til Nollendorfsplatz. Jeg havde nu været i fuldt gummi i henved seks timer, og med det dejlige solskinsvejr på denne varme dag stod sveden nu noget over ankelhøjde i mine sokker. Så jeg så frem til at komme hjem igen og få lænset min dragt. Og derefter gøre mig klar til at prøve min nye dragt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.