Navigation:    
Start  >  Blog 
> 10. november 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  UPS's superhelte Torsdag, 10.11.11

Det amerikanske kurerfirma UPS har for nylig været sponsor for en række designkonkurrencer på store modeskoler. Selv om mode som regel ikke er noget jeg beskæftiger mig med her på sitet, og det ville jeg heller ikke have gjort hvis konkurrencen havde udmøntet sig i det sædvanlige kedsommelige modetøj eller store festkjoler og ditto skrud. Men Danmarks Designskole er en af de få skoler, der har forholdt sig til UPS's eget univers, og har designet alternative forslag til, hvordan UPS's uniformer måske ville kunne tage sig ud i fremtiden. Vinderne af Designskolens konkurrence var designerne Louise Gronemann og Aleksandra Rakiã, og jeg vil sige at det bestemt er et spændende bud de kommer med. Designerne har, i modsætning til de fleste andre uniformsdesignere, taget udgangspunkt i den dagligdag, hvor uniformen skal bruges. Chaufførerne skal hele tiden ind og ud af bilen, bliver udsat for talløse temperaturskift og skal også tage trapperne med, når det er nødvendigt. Alt i alt har de en meget aktiv arbejdsdag, og bevæger sig lige så meget som sportsfolk, men alligevel ser man jo næsten aldrig chauffører og bude i sportstøj - det sker jo kun når budene lader hånt om den officielle uniform og i stedet bruger sit eget sportstøj, fordi det er meget behageligere at arbejde i. Det er lige præcis det, som Louise og Aleksandra har taget fat i, når de han designet en UPS uniform i tætsiddende, sporty tøj, som kroppen kan ånde i. I modsætning til hidtidige uniformer sidder uniformen strammere til kroppen, er strømlinet med firmaets logo indarbejdet i fartlinier i dragten, således at chaufføren godt kan komme til at minde om en superhelt. Men uniformen er i de kendte brune UPS farver, så man er aldrig i tvivl om, hvor chaufføren kommer fra. Det kan så være, at nogle af firmaets chauffører får behov for en tur i fitnesscentret for at kunne skrue sig ned i de meget kropsnære skjorter, men da disse er lavet i Coolmax er der masser af stretch, så skjorterne vil aldrig være ubehagelige at have på. I modsætning til de standardmæssige polyesterskjorter, som man ser alt for mange steder. De er måske gode nok til en inaktiv dag på kontoret, men til det aktive liv på trapper og gader er dette nye designforslag langt bedre. Jeg ville måske endda være blevet længere i postvæsenet hvis de havde haft nogle brugbare uniformer i stil med dette designforslag!


Louise Gronemann og Aleksandra Rakiãs
bud på fremtidens UPS uniform.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.