Navigation:    
Start  >  Blog 
> 6. maj 2012
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Endelig Melby Overdrev Søndag, 06.05.12

For en lille måneds tid siden var jeg taget på vandretur til Sandhammeren i Österlen, da jeg sammen med Piv var taget til Simrishamn for at vandre langs Østersøen til Löderup Strandbad ikke så langt fra Ystad. Selvfølgelig var hovedformålet med den tur naturligvis at gnave endnu an stump af Skåneleden, som jeg efterhånden har vandret langt over halvdelen af, men den tur fra Simrishamn havde været planlagt i temmelig mange år uden at være blevet til noget. At det så skulle ske nu skyldtes at jeg nu havde fået en god grund mere til at lave turen netop nu, nemlig at jeg i slutningen af juni ville få besøg af Jim fra England, og at vi her skulle lave en tur til et område, som gerne skulle være i sandet terræn. Og sand ville der ganske vist være i rigt mål af ved Sandhammeren, men jeg havde nu fundet ud af, at det nok var lige lovlig langt at rejse hvis man som os kun havde en dag til rådighed, alene af den grund at bussen fra Ystad kun kørte få gange om dagen.
Men så kom jeg i tanke om et alternativ, nemlig det militære skydeområde Melby Overdrev, som jeg i sin tid havde skuet ud over dengang jeg for snart mange år siden deltog i løbetræningsweekenderne med Sparta ved Tisvilde Hegn. Så inspireret heraf snørede jeg i går løbeskoene og tog toget til Tisvildeleje. Vandrede ned til stranden og begyndte at løbe langs stien langs med vandet i sydvestlig retning. Jeg vidste at der var omkring syv km fra stationen gennem skoven til Melby Overdrev, så for at spare tid kunne jeg lige så godt løbe turen frem og tilbage, og så vel fremme ved Melby Overdrev kunne jeg jogge videre her og kigge nærmere på mulighederne. Og samtidig få afviklet ugens lange løbetur. Som sagt, så gjort, og det viste sig at Melby Overdrev fuldt opfyldte de ideer vi havde gjort os om den kommende tur i juni. Og da jeg efterfølgende sendte et udvalg af billederne til Jim i England kunne han heldigvis bekræfte, at han også syntes det var et ganske brugbart valg. Ved samme lejlighed fandt jeg også ud af at det var længe siden at det havde været skydeterræn. Hele terrænet var nu civilt, så jeg havde heller ikke løbet nogen risiko for få et skud hagl i røven når jeg løb rundt her. Med Melby Overdrev nu fuldt tilgængeligt kunne jeg også forestille mig en dag at lavde en almindelig overnatnings-vandretur fra Tisvildeleje gennem Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Asserbo Plantage og videre i retning mod Sølager...


Melby Overdrev i lunt forårsvejr.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.