Navigation:    
Start  >  Blog 
> 25. juli 2013
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Muskeldragter Torsdag, 25.07.13

Mandagens koncert med Robbie Williams faldt åbenbart i god jord, for den efterfølgende dag var der kun gode anmeldelser i aviserne. Og én koncert var tilsyneladende ikke nok, for dagen efter gav han såmænd endnu en koncert i Parken. Men al den virak om Robbie Williams mindede mig om en diskussion jeg havde haft med en spansk kammerat, der gik under pseudonymet Figo Figo. Ham havde jeg en halv snes dage tidligere haft en snak med om en 'muskeldragt' som han havde set på en YouTube video om Rock DJ med netop Robbie Williams, og på videoen var det i høj grad en ret så livagtig dragt, selv om man ikke kunne forestille sig andet end at det måtte være filmtricks. Inspireret af de billeder jeg tidligere havde henvist ham til af mig løbende i min Epix Triathlon dragt og min reference til producenten af denne dragt: www.epixgear.com havde min spanske kammerat derved checket denne site ud, og var faldet over en anden producents version af en muskeldragt, som ganske vist så flot og farverig ud, men også havde en del kunstige farver ud over den røde, som burde være den eneste farve på sådan en dragt, hvilket Robbie Williams også gør sig i på videoen. Www.epixgear har ganske vist også en muskeldragt, men den er desværre ret kedelig, da der er i sort/hvid. Og det kan man jo ikke rigtigt bruge til noget. Men al den snart om muskeldragter havde fået mig til at tænke på et link til en polsk hjemmeside, som Max havde henvist mig til før jeg besøgte ham for snart mange måneder siden. Dette polske firma kører hjemmesiden www.muscleskinsuit.com og laver såmænd også muskeldragter, og de minder mest af alt om den dragt som Pantani gjorde berømt for snart mange år siden i Giro d'Italia og Tour de France. Marco Pantani var jo i 90'erne nærmest berygtet for sine iøjnefaldende cykeldragter, og allerede da jeg dengang havde set Pantani i sådan en dragt fik jeg umiddelbart lyst til at anskaffe mig en sådan, selv om jeg på grund af de mange cykeltyve i København ikke længere selv cykler - når man har fået stjålet tre cykler på blot tre uger gider man ikke længere. For det bliver jo både for dyrt og for tidskrævende at anskaffe sig en ny cykel hver uge. Men ligesom jeg kan løbe i Epixgears triathlondragt vil jeg jo også kunne løbe i den polske muskeldragt - når altså min krop er klar til at løbe igen.


YouTube: Rock DJ (Uncensored) med Robbie Williams
Rock DJ på YouTube

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.