Navigation:    
Start  >  Blog 
> 23. september 2013
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Et optimistisk bud på 2014 Mandag, 23.09.13

For tre uger siden var jeg til et første planlægningsmøde i læderklubben, hvor jeg havde regnet med, at jeg endnu en gang skulle forfægte mit ønske om, at der også i 2014 skulle bondage på programmet, om nødvendigt ved selv at stå for arrangementerne. Men jeg fik uventet opbakning fra en anden frivillig, som havde hørt, at der fra folkene bag BDSM-arrangementerne var ønske om en større adskillelse fra Bondage, hvilket jeg kun kunne finde var en god idé Det blev så modtaget i bestyrelsen, og i går kom de så med et oplæg. De ønskede at der skulle afholdes fire bondage søndage i løbet af 2014, præcis som jeg havde ønsket, og de så gerne at det var mig, der stod for disse arrangementer. Hvilket jo var noget af et skulderklap, men det betød så også, at jeg nu skulle lave min generelle planlægning for 2014. Jeg havde jo efterhånden fået mig en tanke om, at jeg skulle på to større ture i 2014, omend jeg med vilje ikke havde skrottet disse ideer på grund af min helbredstilstand, for der kunne jo nå at ske meget i det næste halve år. Forhåbentlig! Jeg kunne jo godt tænke mig at komme ud og løbe marathon igen i 2014, og mens jeg var i Canada havde Paul jo foreslået mig, at vi skulle løbe en række marathons i 2014. Townsville, Alice Springs og Adelaide, og så med Australian Outback Marathon nær Uluru som en ekstra bonus. Klubben havde foreslået datoerne 2/2, 6/4, 24/8 og 9/9 som datoerne for bondage, og de to første og den sidste søndag havde jeg ingen problemer med. Men 24/8 ville jeg måske være i Australien? Så jeg gik i gang med at søge på nettet, og der var ingen af by-marathon'erne der var annonceret for 2014 endnu, andet end at Townsville ville ligge i begyndelsen af august, Alice Springs i midten af august og Adelaide i slutningen af august. Australian Outback Marathon var den eneste der var fastsat officielt til 26. juli. Nu har det aldrig været hensigten at jeg skulle løbe fire marathons næste år, for selv i min bedste løbealder har jeg aldrig løbet mere end to. Men Outback'en vil nok være den, der interesserer mig mest, og så kunne jeg jo tage en eller to mere, alt efter hvad jeg føler mig i form til. Så hvis jeg tager til Australien vil det nok være i uge 30-31-32-33, hvis det bliver fire uger ligesom sidste år. Men det vil naturligt nok kræve, at jeg kommer i stand til at løbe inden jul, og at vinteren ikke bliver så hård som sidste år.
Den anden store plan var at deltage i Delta, så jeg forhørte mig hos mine amerikanske venner hvornår det ville ligge i 2014, og det var annonceret til at blive 12-16. september. Så selv om jeg tager på begge de store ture vil jeg tilsyneladende kunne være hjemme til at holde bondage party 24. august. Samt at sådanne bagateller som frihed og økonomi også falder på plads!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.