Navigation:    
Start  >  Blog 
> 22. november 2013
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Årets første julefrokost Fredag, 22.11.13

Vi har ikke passeret den 24. november endnu, og det betyder, at der stadig er mere end en måned til jul. Men det har jo aldrig afholdt forretningerne fra at falbyde julerelaterede produkter i lange baner - og postvæsenet fra at slæbe tonsvis af julekataloger ud til os sagesløse borgere. Og det betyder også at det atter er ved at være tid til julefrokosterne, I ved disse lukulliske megamåltider hvor man spiser alt for meget og drikker endnu mere. For mit eget vedkommende har jeg p.t. planlagt tre julefrokoster, nemlig hos min tidligere søsters familie den 28. december, den officielle SLM-julefrokost den 7. december, og endelig dgd-julefrokosten, som finder sted i dag. Traditionen tro var det Henning som skulle stille an med julefrokosten, ligesom det er Martin som afholder generalforsamlingen med indbagt oksemørbrad og mig, som står for grillaftenen. Egentlig havde det været aftalt at julefrokosten skulle han have afholdt i sommerhuset på Vejby Strand, men jeg måtte lige have en bekræftelse, og om eftermiddagen erfarede jeg at julefrokosten blev holdt hjemme i Nærum i stedet. Årsagen var, at Henning havde lukket sommerhuset ned for vinteren og i øvrigt ikke havde mulighed for at slæbe de mange indkøbsposer den lange vej fra den nærmeste købmand. Hvilket også var fuldt forståeligt nok. Og for os andre er huset i Nærum også meget nemmere at nå til. Specielt synes jeg også der er en særlig hygge ved at gå den halve time gennem den mørke skov fra Skodsborg, men når nu det var en julefrokost kunne det jo have været flot om der havde faldet sne, så man kunne have gået gennem en snedækket skov. Omend jeg ikke behøver sne og kulde allerede nu, for det vil bare vække for mange erindringer om den seneste lange og trælse vinter. I huset hos Henning var der lunt og rart at være, og jeg havde dårligt nået af få min hoodie af inden jeg fik stukket en 47er i hånden. Og da Ethan dukkede op med vores maskot Stihl (eller var det omvendt?) kunne festen starte, og som sædvanlig, når vi er hos Henning, manglede der ikke noget. Sild og snaps, rejer og æg, stegte rødspættefileter, frikadeller og rødbeder, oksesteg og rødkål, og længe inden vi var nået til osten var maveskindet spændt til bristepunktet. Godt vi kunne overnatte her og ikke skulle kæmpe os hjem gennem den mørke nat.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.