Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. september 2014
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Skybrud her og der og alle vegne Søndag, 07.09.14

Forrige weekend var jeg jo travlt beskæftiget da jeg tilbragte det meste af en uge på campen i Delta eller hos John i New Jersey for at nyde aktiviteterne der og det fortrinlige vejr, der prægede weekenden i dette område, med temperaturer på op over 30°C. Ganske vist medførte det også en sværm af hidsige, men lokale tordenbyger, men på Delta var det kun i en times tid at regnen strømmede ned, og så var det ligesom overstået. Hjemme i Danmark medførte sommervejret også en stribe heftige byger, omend i Danmark var bygerne noget mere vedvarende. For da jeg kom hjem i løbet af den følgende uge hørte jeg, at der havde været skybrud over København igen, lige som i 2011. Rent tilfældigvis var jeg på dette tidspunkt i færd med at lave lidt research på Rocky Mountain National Park i Colorado, som jeg jo havde besøgt i 2011. Jeg fandt dog ud af, at forrige år havde denne nationalpark også fået deres helt eget skybrud, som specielt var gået ud over den del af parken, der lå øst for bjergkæden Continental Divide. Nu er kraftigt inklinerede landområder jo ikke umiddelbart udsat for oversvømmelser, men så mere er de udsat for pludselige springfloder, der kan gå fra en lille rislende kilde til en brølende flod på få minutter. Og sådanne floder kan jo let rive alt og alle med sig. For nationalparkens vedkommende medførte det, at mange af de indretninger der var lavet for at hjælpe vandrere, såsom jævne gangstier, rutemarkeringer, vadesteder, dele af stierne eller mindre broer simpelt hen var væk. Så det blev adviseret vandrere, at man skulle have det udstyr med, som det sig i forvejen hør og bør på en vandretur i vildnisset. Størst skade fik dog Old Fall River Road, der krydser bjergkæden mod vest, da et bjergskred lagde sig ned over vejen og medførte at den lukkede indtil videre. Her i sommeren begyndte man dog at genetablere vejen, et projekt, der dog stadig er i gang.
Rocky Mountain N.P.: Flood Impacts and Closures


Sign at Alluvial Fan parking lot entrance

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.