Nu har jeg efter forslag fra Jobcentret i snart et år været tilknyttet Springbræt, der som 'Anden Aktør' skal forsøge at få mig tilbage til arbejdsmarkedet efter jeg blev ramt af denne blodprop for halvandet år siden. Mange af disse aktører man bliver henvist til fra Jobcentret har ellers mest haft præg af at være en form for 'parkeringsplads', som jeg har kaldt dem, da de aldrig bliver taget seriøst af de personer, der bliver henvist til et sådant sted. Hvilket man måske godt kan forstå, hvis folk hellere vil ligge på sofaen derhjemme og fede den, men jeg har altid ment, at man altid må forsøge at få det bedste ud af en given situation. Tit og ofte er instruktørerne på sådanne steder heller ikke særlig inspirerende, men det må jo også være svært for dem at mønstre den nødvendige optimisme. Men efter at jeg har gået på Springbræt siden starten af februar må jeg sige, at deres tilbud slet ikke er så ringe endda. Egentlig blev jeg lokket dertil fordi der på det tidspunkt var så meget fokus på de nye 'nyttejob', hvor man som arbejdsløs kunne blive sendt ud for at samle hundelorte op for at kunne få sin kontanthjælp, og det har jo aldrig været tiltrækkende for mig. Jeg, som altid har sat en ære i at efterlade et sted i samme stand som jeg er kommet dertil, og tilmed har samlet alle mine brugte tændstikker op når jeg har haft en lejrovernatning i Lappland. Så for mig er det en naturlighed at man rydder op efter sig, og efter sin hund hvis man tager en hund med. At have arbejdsløse til at rende rundt og samle hundens efterladenskaber op vil jo nærmest blot legitimere hundeejernes ligegyldighed over for omgivelserne. Så er Springbræt da mere at foretrække, for det, der var tiltrækkende for Springbræt, var muligheden for at få min træning i motionscentret ind under Springbræts aktiviteter. To gange om ugen, mandag og fredag, skal jeg checke ind i Fitness World klokken ni, og det er Springbræts måde at få arbejdsløse ud af fjerene på, selv om jeg derved må afbryde de aktiviteter jeg er i gang med på computeren. Og jeg plejer jo at træne klokken elleve, lige før frokost, men jeg kan jo sagtens klare at træne to timer tidligere, selv om min træningsindsats derved også bliver længere end de to timer jeg er sat til. Sideløbende hermed har jeg gradvist fået flere timer om et teoretisk emne, og jeg har nu i flere måneder haft et kursus om psykologi og samfund, hvilket bestemt heller ikke er uinteressant. Herudover forsøger min vejleder at finde en praktikstilling til mig så jeg kan genoptage min tilknytning til arbejdsmarkedet, og for ti dage siden havde de fundet en mulig plads til mig i Lagkagehuset, som dog ikke blev til noget. Men jeg tror nu det var meget sundt for mig at kunne komme gennem en jobsamtale igen.