I dag er det jo en helt naturlig ting (i hvert fald for de fleste), at man ikke ryger på DSBs områder, men for ti år siden var det så udbredt, at man følte sig nødsaget til at indføre et rygeforbud i S-togene. Således skrev jeg for ti år siden i min Weblog: "Meningen med dette er for så vidt god nok da man derved kan gøre en indsats for folkesundheden, og samtidig spare på udgifterne til rengøringen. Alle der kører regelmæssigt med S-toget ved jo hvor svinske rygerkupeerne er, da mange blot smider skodderne på gulvet i stedet for i askebægeret. Og affald yngler som bekendt, så det er påfaldende hvor meget affald der altid ligger i rygerkupeerne. Det er de færreste rejser med S-toget der varer mere end en halv time, og så længe må man da kunne formode at folk kan holde sig uden nikotin. Det er dog tydeligt nok at rygerkupeerne dækker et behov, og jeg kan da frygte at en lang række rygere vil fortsætte med at ryge, forbud eller ej."
Ganske vidst satte man derved en stopper for utidig pulsen løs i S-togene, men man ville dengang ikke gå så langt, at man også udstrakte dette forbud til at gælde de lange linier. Så i regions- og landstrafikken var det stadig tilladt at ryge, omend størrelsen af områder, hvor rygning var tilladt, hele tiden blev reduceret indtil der ikke længere var noget sted på togene, hvor rygning var tilladt. Og mine betænkeligheder om, at rygerne blot ville fortsætte med at ryge, forbud eller ej, blev tilsyneladende gjort til skamme, for i dag ser man stort set aldrig nogen, der tænder sig en smøg ombord i noget tog. Dog ser man stadig folk, der lige skal nå at tage et sidste hvæs inden de stiger ombord på toget. Mens cigaretskoddet blot bliver kastet på perronen eller ned mellem skinner og skærver, hvor de kan ligge og 'pynte' i årevis, for der er da ikke nogen, der samler skoddene op for rygerne på disse utilgængelige steder. Men her i 2014 har DSB ryddet den sidste bastion for rygerne, da det ikke længere er tilladt at ryge noget sted på DSBs områder, hverken i ventesale, på stationer eller perroner. Om dette sidste sværdslag skal have nogen succes er det dog for tidligt at sige, da man stadig ser rygere, som kender de stationer, hvor toget gør et ophold på mere end et minut så de har tid til at ryge sig en hurtig smøg. Men det må være trist at have et sådant afhængighedsforhold, et afhængighedsforhold, som tilmed koster store summer i daglig drift.
Dagblog 8. januar 2005: Slut med røg i S-togene?